
Den 7. marts fylder Vero Moda i Vordingborg 9 år. Det fejrer butikken på dagen med at kaste gaver for tusindvis af kroner ud af vinduet på første sal i Algade klokken 16.30
Det er andet år i træk, at modetøjsbutikken Vero Moda fejrer sin fødselsdag ved at kaste gaer ud til kunderne fra et vindue på første sal i bygningen på Algade 70.
– Der var fyldt i gaden sidste år. Der var SÅ mange mennesker, fortæller assisterende butikschef i Vero Moda Sabrina Pedersen.
– Det er sjovt for os at gøre folk glade, fortsætter hun og oplyser at der er gaver for 10.000 kroner – alle indeholder varer vra Vero Moda, Only og Pieces.
– Der er rigtig mange gaver, små og store, fortæller Sabrine og glæder sig til at give gratius gaver til kunderne på fredag.
Om baggrunden for at kaste gaver ud til kunderne fortæller hun:
– Vi ville gøre noget for kunderne, lidt forkælelse, siger hun og bemærker at Vero Moda er de eneste i byen, der fejrer sin fødselsdag på denne måde.
Hele ugen er der særlige fødselsdagstilbud i butikken, så Sabrine Pedersen er ikke bange for at de mange gratis gaver vil holde kunderne udenfor butikken.