FAKTA: Udspil til grøn skattereform
Mandag præsenterede skatteminister Morten Bødskov (S) og klimaminister Dan Jørgensen (S) regeringens udspil til en grøn skattereform.
Her er et overblik over reformen og baggrunden for den:
* Skattereformen er tænkt som en del af den grønne omstilling af Danmark. Reformen skal medvirke til at indfri klimalovens mål, om at Danmark skal udlede 70 procent mindre drivhusgas i 2030.
* Forud for udspillet har Klimarådet anbefalet, at regeringen med udspillet skulle indføre en ny, ensartet afgift på udledning af CO2.
* Afgiften skulle ifølge Klimarådet som udgangspunkt have samme niveau, uanset hvor udledningen kommer fra. I dag er nogle erhverv ikke underlagt den type afgift.
* Klimarådet anbefalede, at afgiften blev indført hurtigt, men med en gradvis stigning til i omegnen af 1500 kroner per ton CO2 i 2030.
* Forud for regeringens udspil har Venstre og De Radikale stillet sig bag ønsket om en CO2-afgift. Dermed tegnede der sig på forhånd et flertal for CO2-afgiften. De to partier lagde sig dog ikke fast på, hvor stor afgiften skulle være.
* Regeringens udspil indeholder dog ikke den ventede CO2-afgift. I stedet lægger regeringen op til, at den kan komme på et senere tidspunkt. Det kan ske, når der gradvist er indført en mere ensartet beskatning på tværs af erhvervslivet.
* Regeringens vurdering er, at en ensartet CO2-udgift på nuværende tidspunkt vil være for usikker at indføre. Den vil ramme nogle dele af erhvervslivet hårdt. Og der vil være risiko for at arbejdspladser flytter ud af landet.
* Klimaminister Dan Jørgensen peger desuden på, at Danmark kun står for én promille af verdens udledning af CO2. Dermed er det ikke selve Danmarks reduktionen af drivhusgasser, der redder verdens klima.
* Danmark skal i stedet arbejde på at præsentere grønne løsninger, der virker for klimaet uden at koste arbejdspladser. Det kan inspirere andre lande, der forurene mere til at gøre det samme. Det siger Dan Jørgensen.
* Uden at indføre en samlet CO2-afgift lægger regeringen i udspillet op til, at der i de kommende år skal komme en mere ensartet beskatning af klimabelastende udledninger.
* Samtidig vil regeringen gøre de grønne løsninger billigere gennem støtte- og tilskudsordninger.
* Regeringen lægger konkret op til, at erhvervslivets investeringer støttes med i alt 4,5 milliarder kroner fra 2021 til 2025. Til sammenligning vil afgifterne i samme periode samlet stige med 715 millioner kroner.
* Det grønne element i skattereformens første fase er især en højere energiafgift. Den skal medvirke til, at der opnås en CO2-reduktion på 0,5 millioner ton i 2025.
* Til sammenligning mangler Danmark endnu at finde reduktioner for 16 millioner tons, hvis man skal nå målet om 70 procent reduktion i 2030.
* Energiafgiften på fossile brændstoffer for erhverv skal konkret stige med seks kroner per gigajoule. Det svarer til mere end en fordobling i forhold til i dag for industrien. Det er en femdobling for landbrug og gartnerier. Det oplyser regeringen i udspillet.
* Tiltagene skønnes samlet at styrke beskæftigelsen med omkring 2.500 personer i 2021 og knap 5.000 personer i 2022. Det skyldes, at virksomhederne får mulighed for at foretage grønne investeringer med tilskud.
Kilder: Skatteministeriet.
FAKTA: Udspil til grøn skattereform
Mandag klokken 10 præsenterer skatteminister Morten Bødskov (S) og klimaminister Dan Jørgensen (S) regeringens udspil til en grøn skattereform.
Den grønne skattereform skal komme i flere faser, og regeringen kommer med udspillet ind på, hvordan første fase skal se ud.
Den politiske ambition er at udlede 70 procent mindre CO2 i 2030, og her skal en grøn skattereform bidrage.
Her er hovedpunkterne i regeringens udspil:
* Erhvervslivet står over for højere afgifter. Men erhvervslivets grønne omstilling får med udspillet økonomisk hjælp til nye investeringer for i alt 4,5 milliarder kroner fra 2021 til 2025.
* Afgifterne vil i samme periode samlet stige med 715 millioner kroner.
* Ved at hæve energiafgiften opnås en CO2-reduktion på 0,5 millioner ton i 2025. Skal målet i 2030 nås, skal der findes tiltag, der reducerer udledningen med yderligere 16 millioner ton.
* Energiafgiften på fossile brændstoffer for erhverv skal stige med seks kroner per gigajoule. Det svarer til mere end en fordobling i forhold til i dag for industrien. Det er en femdobling for landbrug og gartnerier.
* Tiltagene skønnes samlet at styrke beskæftigelsen med omkring 2.500 personer i 2021 og knap 5.000 personer i 2022.
Kilder: Skatteministeriet, DR og Børsen.
FAKTA: Udspil til grøn skattereform
Mandag klokken 10 præsenterer skatteminister Morten Bødskov (S) og klimaminister Dan Jørgensen (S) regeringens udspil til en grøn skattereform.
Den grønne skattereform skal komme i flere faser, og regeringen kommer med udspillet ind på, hvordan første fase skal se ud.
Den politiske ambition er at udlede 70 procent mindre CO2 i 2030, og her skal en grøn skattereform bidrage.
Her er hovedpunkterne i regeringens udspil:
* Erhvervslivet står over for højere afgifter. Men erhvervslivets grønne omstilling får med udspillet økonomisk hjælp til nye investeringer for i alt 4,5 milliarder kroner fra 2021 til 2025.
* Afgifterne vil i samme periode samlet stige med 715 millioner kroner.
* Ved at hæve energiafgiften opnås en CO2-reduktion på 0,5 millioner ton i 2025. Skal målet i 2030 nås, skal der findes tiltag, der reducerer udledningen med yderligere 16 millioner ton.
* Energiafgiften på fossile brændstoffer for erhverv skal stige med seks kroner per gigajoule. Det svarer til mere end en fordobling i forhold til i dag for industrien. Det er en femdobling for landbrug og gartnerier.
Kilder: Skatteministeriet, DR og Børsen.
Det kommer til at gøre ondt på Danmarks gartnerier, hvis regeringens udspil til en grøn skattereform får luft under vingerne.
Det vurderer Jørgen K. Andersen, der er formand for brancheorganisationen Dansk Gartneri og indehaver af Gartneriet Thoruplund ved Odense.
– Vi er ikke happy. Vi vil gerne spille med, men det virker for traditionelt bare at lægge afgifter på, siger han.
Ifølge Dansk Gartneri vil regeringens udspil koste de danske gartnerier en ekstraregning på omkring 25 millioner kroner om året, fordi afgiften på gartneriernes varmeforbrug vil femdobles.
Samtidig får gartnerierne ifølge Jørgen K. Andersen ikke glæde af de skattelempelser, som udspillet også indeholder.
– Nej, for lempelserne er jo i form af forhøjede afskrivninger, og for at man kan afskrive, skal man ind og investere.
Og det får gartnerierne svært ved, mener formanden.
– Branchen har lige været i gennem et rædselsfuldt PSO-forløb, hvor vi er blevet drænet for likviditet, så det ligger ikke i kortene, at vi har en masse penge, vi kan investere. Og dermed kan vi ikke udnytte de afskrivninger, siger han.
Spørgsmål: Så hvad bliver konsekvensen for de danske gartnerier?
– Vi får formindsket vores konkurrencekraft i forhold til vores kolleger sydfra. Vores grøntsager vil blive dyrere end dem, der kommer fra Sydeuropa, og på potteplanter vil vores konkurrenter i Tyskland og Holland stå bedre end os.
Spørgsmål: Hvad vil det betyde for de danske forbrugere?
– Det betyder en prisstigning for danske varer. Vi vil jo prøve at få lagt det over på priserne, hvis det kan lade sig gøre.
Cirka halvdelen af de danske gartnerier ligger omkring Odense og får deres energi fra Fynsværket.
Ifølge Dansk Gartneris beregninger står de fynske gartnerier med regeringens udspil til en årlig udgiftsstigning på 10 millioner kroner.
Selv regner Jørgen K. Andersen med at skulle finde mellem 400.000 og 500.000 kroner ekstra.
Så mundvigene hænger noget nedad, erkender han:
– Der er jo noget, der hedder Black Friday, men det her må siges at være Black Monday for gartnerierne.
