Fredensborg med på noderne

Nu tilbyder Fredensborg Bibliotekerne brugerne at downloade noder

René Melnik

MUSIC

Ikke færre 8000 musikstykker har brugerne af Fredensborg Bibliotekerne downloadet sidste år. Nu er turen kommet til noderne, som fra nu af også kan downloades.Man får adgang til noderne på samme sted, som man henter sine musikstykker. Nemlig på adressen: www.netmusik.dk.Første gang man benytter tjenesten, er det nødvendigt at downloade og installere programmet, Solero Music Viewer. Det sker automatisk, når man vælger at downloade via sin indkøbskurv."Programmet giver også mulighed for at lytte til noden, vælge tempo, vælge instrument, se noden over flere sider, hente evt. tekster, foretage transponering m.v," fortæller afdelingsleder ved Fredensborg Bibliotekerne, Laust Aagaard Larsen.Eneste betingelse for at benytte den nye service er, at man er tilmeldt Fredensborg Bibliotekerne med sit lånernummer (cpr. nr.) og at man har en pinkode til biblioteket. Den samme pinkode som bruges til bibliotekets øvrige elektroniske tilbud.»Så rigtig god fornøjelse med at få glæde af Fredensborg Bibliotekernes nodeservice,« lyder opfordringen fra Laust Aagaard Larsen.