Fra træklatrer til direktør og bogorm

På et surfbræt på Vesterhavet - årtier før Cold Hawaii blev født - elskede han at mærke elementernes rasen. Sådan er det også i dag, når han står ned ad de sorte skipiste med sin kone og deres to piger.

Steen Søgaard, der er direktør og Vice President i medicinalkoncernen Lundbeck, er også beredt på modvind og udfordringer på jobfronten.

- Jeg vælger nok ofte at konfrontere problemerne, for tit ligger der muligheder i dem. Dem skal vi udnytte, og så hjælper det ikke at nøle for længe, siger Steen Søgaard, der er tilknyttet afdelingen i Lumsås, hvor koncernen producerer mere end halvdelen af de aktive ingredienser til medicin mod depression, skizofreni, Parkisons og Alzheimers.

- Det hjælper ikke at blive ved med at gå rundt om den varme grød - heller ikke når det er mindre spændende opgaver som for eksempel en tilpasning, tilføjer han.

Det stemmer overens med hans vedholdenhed og glimt af utålmodighed. Egenskaber, han tidligt opdagede.

I Nordvestjylland levede han et lykkeligt liv som barn og ung - og var optaget af alt det aktive. Han klatrede i træer, kørte BMX-cykel og elskede at skille ting ad for bagefter at samle dem igen. Han havde sin egen hjemmecomputer - en ZX Spectrum. Bøgerne derimod interesserede ham ikke.

Læs hele artiklen gratis i ErhvervsAvisen Sjælland på http://www.e-pages.dk/erhvervsjaelland/320/