Fra Skoda til støvler

Nordsjællandsk bilmand skifter til australsk livsstilstøj

Kim T. Nielsen, 53 år og kendt som Mr. Skoda i Nordsjælland, hvor han i mere end end 30 år har drevet forhandling af Skoda og Honda i Helsingør, har nu afhændet den driftige bilforretning og er rykket sydpå til ridecentret Barthahus på Fredtoftevej i Kokkedal, hvor han i denne uge åbner en lækker specialforretning med australsk livsstilstøj – støvler, hatte og skjorter især.