Forurenet vand skylles ud af rørene

Foto: Marianne Due

Lad vandet løbe ubehersket i 20-30 minutter. Sådan lyder rådet til vandforbrugerne fra Kalundborg Vandforsyning, der nu på tredje uge må leve med beskidt vand i hanerne. Forbrugerne skal hjælpe vandforsyningen med at få skyllet rørene igennem, så de sidste vandprøver kan godkendes. Det oplyser Kalundborg Vandforsyning på sin hjemmeside. Der blev taget prøver den 31- december, hvor ni ud af 12 prøver var tilfredsstillende, og de sidste tre er meget tæt på.