
Selv om mange spor peger i samme retning ¿ at det unge kærestepar, der blev fundet dødt i et sommerhus ved Lumsås, døde af kultilteforgiftning – så kunne et ligsyn tirsdag ikke endeligt bekræfte dødsårsagen.
– Det, der nu vil ske nu er, at der skal afholdes en retslægelig obduktion i løbet af ugen, oplyser Carsten Andersen, pressemedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi. Han ved dog endnu ikke. Hvornår obduktionen vil blive foretaget.
Obduktionen skal klarlægge den endelige dødårsag ¿ og dermed be- eller afkræfte, hvorvidt der er tale om kulilteforgiftning. Ifølge Carsten Andersen har politiet dog fortsat ingen grund til at tro, at der ikke er om et rent ulykkestilfælde.
– Der er ikke noget som helst belæg for at tro, at der er tale om en forbrydelsen ud fra de oplysninger, vi har i sagen indtil videre, siger Carsten Andersen.
Det unge par bestod af en mand på 27 år fra Lyngby og en kvinde på 28 år fra Rødovre. Parret blev fundet mandag aften, men de to personer har højst sandynligt været døde siden onsdag, hvor de ankom til sommerhuset. Politiet vurderede mandag, at parret døde som følge af, at de havde havde taget en grill indenfor i sommerhuset for at holde varmen
sb@nordvest.dk