"Grønland er det smukkeste land i verden." Sådan skriver Flemming Jensen i forordet til bogen "Den Grønlandske Duo" Måske har du bestilt drømmerejsen til Grønland, eller drømmer du om en dag at rejse til Grønland – ja så har Smørum Bibliotek et godt tilbud til dig.
Torsdag den 16. september kommer Bjørn Christensen og fortælle om landet, byerne, befolkningen men ikke mindst, hvad man bør se, hvis man rejser i Grønland.
Bjørn Christensen har i mere end 35 år haft tilknytning til Grønland. Han har boet og arbejdet flere steder i landet og har de sidste syv år rejst som turleder i Grønland. Med billeder og anekdoter vil han løfte sløret for de oplevelser, som venter, og give tips til rejsen.
Billetter sælges på alle fire biblioteker i Egedal.