Foredrag om en kirsebærlegende

Saftkongen Gudmund Jørgensens virksomhed Vallø Saft var stor i 1981, hvorfra dette billede stammer. (Arkivfoto)
Hårlev: Man skal ikke være så forfærdelig gammel for at huske Vallø Saft i Vedskølle.
Men man skal måske være lidt ældre i gårde, eller lokalhistoriker, for at kunne fortælle historien om Valløs store saftkonge Gudmund Jørgensen.

Farverig iværksætter

En sådan entusiastisk fortæller er Bo Michael Hansen, som stiller op med en spændende billedfortælling om stifteren af Vallø Saft.
Det sker hos Vallø Seniorforening på “Mødestedet” ved biblioteket i Hårlev tirsdag den 20. april kl. 15.
– Der er tale om en beretning om en farverig og til tider kontroversiel iværksætters liv og levned, forklarer Bo Michael Hansen.

»Saft-drengene«

Allerede som 12-årig hjalp Gudmund Jørgensen med bærproduktion.
I 1946 påbegyndtes produktionen af marmelade, konserveres og saft i Vedskølle. I 1996 blev virksomheden udvidet med en fabrik i Polen, og i 2013 blev de sidste 18 medarbejdere sendt hjem, fabrikken lukkede i Danmark og fortsatte som Agrana Juice i Polen.
I sin storhedstid støttede Vallø Saft Herfølge Boldklub, hvis spillere i folkemunde blev kaldt “Saft-drengene”.
Men alt dette, og mere til, vil lokalhistoriker Bo Michael Hansen fortælle om i sit foredrag »Fabrikanten, godsejeren og præsidenten.«
sky

Foredrag om en kirsebærlegende