Forældre ser lyst på skolefremtiden

Foto: Thomas Jensen

Marianne Hedegaard og sønnen Mads på tolv år, der skal skifte fra Ferslev Skole til 7. klasse på Solbakkeskolen: »Det kommer jo ikke som den store overraskelse, at Mads skal skifte skole. Nu bliver det så bare Solbakkeskolen i stedet for Marbækskolen. Solbakkeskolen virker som en spændende skole, og der virker til at være en god tone og et godt samarbejde på skolen. For mig er det en helt udramatisk ting, at Mads skal starte på Sobakkeskolen efter sommerferien,« fortæller Marianne Hedegaard. Mads selv er ikke i tvivl:"Står det til mig, så vil jeg hellere starte på Solbakkeskolen end Marbækskolen." Til og med indeværende skoleår har det været sådan, at skoleeleverne fra Ferslev Skole fortsatte på Marbækskolen efter 6. klasse.