Fører stak af fra politiet

En eftersættelse af en mistænkelig bil torsdag middag i Frederiksværk endte uden foreløbigt resultat

112 En kort biljagt fandt sted i Frederiksværk torsdag den 12. februar i tidsrummet kl. 11.14-11.30, oplyser vagthavende ved Nordsjællands Politi til Halsnæs Avis.

En politipatrulje eftersatte i første omgang en mørkegrå Ford Escort, som politiet mente opførte sig mistænkeligt i et villakvarter.

I nogle få minutter var bilen væk fra patruljen, der lidt efter fandt det forladte køretøj på Peter Falstersvej.

To patruljer samt en hundepatrulje runderede i området for at finde flugtpersonen, men foreløbigt uden resultat.

Det sparsomme signalement af føreren lyder:

Ung mand, kort mørkt hår, iført røde joggingsbukser.

Vidner er velkomne til at kontakte politiet på 114.

jent@lokalavisen.dk