FAKTA: Nyrup og Messerschmidt har rekorderne

21 af de 28 EU-lande stemmer søndag til Europa-Parlamentet. I de øvrige syv lande er valget overstået.

Holland og Storbritannien stemte torsdag, Irland fredag, Tjekkiet fredag og lørdag, mens Letland, Malta og Slovakiet afviklede valg lørdag.

Først når det sidste valgsted i EU lukker – det sker i Italien søndag klokken 23 – må valgresultaterne offentliggøres.

Herhjemme bliver fordelingen af stemmer og mandater på de opstillede partier offentliggjort på valgaftenen, men de personlige stemmer opgøres først i forbindelse med fintællingen.

Det betyder, at vi skal et godt stykke hen på mandagen, før der kan sættes navne på de 14 danske mandater.

Europa-Parlamentet har lanceret en hjemmeside – www.valg-resultat.eu – med resultaterne af alle EU-valg.

Den indeholder alle resultater fra tidligere og nuværende valg til Europa-Parlamentet og findes på alle officielle EU-sprog.

Hjemmesiden vil blive løbende opdateret på valgaftenen med det samlede resultat af valget, herunder nationale delresultater, i takt med at de nationale myndigheder indsender detaljerede oplysninger.

2. juli begynder arbejdet for det nyvalgte parlament, når medlemmerne samles til konstituerende møde i Strasbourg i Frankrig, der er Europa-Parlamentets officielle hjemsted.

Kilder: Økonomi- og Indenrigsministeriet, europaparl.europa.eu.

8611 euro eller 64.293 kroner. Så meget tjener et medlem af Europa-Parlamentet om måneden. Alle medlemmer får den samme løn, selv om de kommer fra forskellige lande.

Lønnen fratrækkes en indkomstskat til EU og et bidrag til ulykkesforsikring, hvorefter det udbetalte beløb er på 6710 euro eller 50.100 kroner.

Medlemmer, som bor i Danmark, beskattes derudover her i landet efter almindelige danske skatteregler – modregnet den skat, de har betalt i EU.

Desuden får medlemmerne en række tillæg:

* Dagpenge: En fast godtgørelse på 306 euro eller 2284 kroner per dag til dækning af udgifter i forbindelse med arbejdet i parlamentet.

* Fast tillæg til generelle udgifter: Medlemmerne har ret til en månedlig godtgørelse på maksimalt 4416 euro eller 32.971 kroner til udgifter i forbindelse med deres arbejde, som ikke er dækket af andre godtgørelser fra Europa-Parlamentet.

* Godtgørelse af rejse- og opholdsudgifter: Medlemmerne har ret til at få godtgjort rejse- og opholdsudgifter op til et årligt beløb på 4264 euro eller 31.837 kroner.

* Pension: Tidligere medlemmer har ret til en alderspension, når de fylder 63 år. Pensionen udgør 3,5 procent af vederlaget for hvert hele år, de har haft deres mandat, dog maksimalt 70 procent af vederlaget. Efter det første års arbejde som medlem er pensionen på 3617 euro eller 27.006 kroner og efter 10 år 36.166 euro eller 270.032 kroner.

Kilde: Folketingets EU-Oplysning.

Det er niende gang, at danske vælgere skal udpege medlemmer til Europa-Parlamentet.

Så mange mandater har partierne fået ved de tidligere valg:

1979: Socialdemokratiet: 3, De Konservative: 2, Centrum-Demokraterne: 1, SF: 1, Folkebevægelsen mod EU: 4, Venstre: 3, Fremskridtspartiet: 1, Grønland: 1.

1984: Socialdemokratiet: 3, De Konservative: 4, Centrum-Demokraterne: 1, SF: 2, Folkebevægelsen mod EU: 4, Venstre: 2.

(SF overtog mandatet fra Grønland, som forlod EF 1. februar 1985).

1989: Socialdemokratiet: 4, De Konservative: 2, Centrum-Demokraterne: 2, SF: 1, Folkebevægelsen mod EU: 4, Venstre: 3.

1994: Socialdemokratiet: 3, De Radikale: 1, De Konservative: 3, SF: 1, Junibevægelsen: 2, Folkebevægelsen mod EU: 2, Venstre: 4.

1999: Socialdemokratiet: 3, De Radikale: 1, De Konservative: 1, SF: 1, Junibevægelsen: 3, Folkebevægelsen mod EU: 1, Dansk Folkeparti: 1, Venstre: 5.

2004: Socialdemokratiet: 5, De Radikale: 1, De Konservative: 1, SF: 1, Junibevægelsen: 1, Folkebevægelsen mod EU: 1, Dansk Folkeparti: 1, Venstre: 3.

2009: Socialdemokratiet: 4, De Konservative: 1, SF: 2, Folkebevægelsen mod EU: 1, Dansk Folkeparti: 2, Venstre: 3.

2014: Socialdemokratiet: 3, De Radikale: 1, De Konservative: 1, SF: 1, Folkebevægelsen mod EU: 1, Dansk Folkeparti: 4, Venstre: 2.

Retsforbundet, Kristendemokraterne, Venstresocialisterne og Liberal Alliance har alle stillet op til EU-valg uden at få mandater. Sidstnævnte stiller op igen i 2019.

Ved valgene i 1979 og 1984 blev et af Danmarks 16 mandater valgt i Grønland. Det ophørte, da Grønland trådte ud af EF 1. januar 1985. Det grønlandske mandat blev derefter overtaget af SF.

Ved valget i 2004 havde Danmark 14 mandater, og fra valget i 2009 har Danmark haft 13 mandater. I 2019 skal der igen vælges 14 danske medlemmer, men mandat nummer 14 træder først ind, når Storbritannien har forladt EU.

Kilde: Folketingets EU-Oplysning.

Valgdeltagelsen i Danmark lå ved de første seks valg til Europa-Parlamentet på omkring 50 procent. I 2009 steg den til 59,54 procent, og i 2014 var valgdeltagelsen på 56,32 procent.

Til sammenligning stemte 85,89 procent ved det seneste folketingsvalg.

Det hører med, at der ved de to seneste europavalg samtidig er blevet afholdt folkeafstemning om henholdsvis tronfølgeloven (2009) og Danmarks tilslutning til den europæiske patentdomstol (2014).

Den laveste valgdeltagelse i 2014 var i Slovakiet med 13,05 procent, mens Belgien stod for den højeste med 89,64 procent.

Af de 28 medlemslande placerede Danmark sig på sjettepladsen i valgdeltagelse. Foruden Belgien måtte Danmark se sig overgået af Luxembourg (85,55), Malta (74,80), Grækenland (59,97) og Italien (57,22).

Valgdeltagelsen i Danmark ved de otte foregående europaparlamentsvalg – med den gennemsnitlige valgdeltagelse i EU i parentes:

1979: 47,82 procent (61,99).

1984: 52,38 procent (58,98).

1989: 46,17 procent (58,41).

1994: 52,92 procent (56,67).

1999: 50,46 procent (49,51).

2004: 47,89 procent (45,47).

2009: 59,54 procent (43,00).

2014: 56,32 procent (42,54).

Kilde: Folketingets EU-Oplysning.

Når europaparlamentsvalget er overstået søndag, skal en række topposter besættes.

EU-præsidenten: Præsidenten vælges af EU's stats- og regeringschefer for en periode på to et halvt år. Man kan genvælges én gang, hvilket den nuværende EU-præsident, polakken Donald Tusk, blev i 2017. Hans mandat udløber 30. november i år.

Formand for EU-Kommissionen: EU's stats- og regeringschefer udpeger en kandidat under "hensyntagen til resultatet" af europaparlamentsvalget. Kandidaten skal godkendes med absolut flertal i parlamentet. Nuværende kommissionsformand er Jean-Claude Juncker fra Luxembourg.

Kommissærer: Hvert medlemsland indstiller en kandidat som kommissær. Kommissærerne skal høres i EU-Parlamentet, som skal godkende den samlede kommission. Ofte ender det med, at en eller flere kandidater må skiftes ud, før parlamentet godkender kommissionen. I denne valgperiode har Danmark haft Margrethe Vestager som konkurrencekommissær.

EU-Parlamentets formand: Formanden vælges af parlamentets medlemmer for en periode på to et halvt år. Der er altså to formandsperioder i en valgperiode over fem år. Nuværende formand er italieneren Antonio Tajani.

EU's udenrigschef: Udenrigschefen udpeges af EU's stats- og regeringschefer, og kandidaten skal efterfølgende – som kommissærerne – godkendes ved høring i parlamentet. Vedkommende skal altså godkendes som del af den samlede EU-Kommission. Nuværende udenrigschef er Federica Mogherini fra Italien.

Næstformænd: Det er EU-Kommissionens formand, som vælger en eller flere næstformænd. Den afgående Juncker-kommission fik seks næstformænd. EU's udenrigschef får dog automatisk titel af næstformand, og denne person er således ikke valgt af formanden.

Kilde: Ritzau.

Europa-Parlamentet har i dag 751 medlemmer. Når Storbritannien forlader EU, vil tallet falde til 705. For Danmarks vedkommende betyder det et mandat mere – fra 13 til 14.

Nogle lande får det samme antal pladser som nu, mens andre får flere. Ingen af de tilbageværende 27 medlemslande får færre pladser i parlamentet.

Så mange medlemmer af parlamentet har de enkelte lande – med den nye fordeling efter Storbritanniens udtræden i parentes:

Tyskland: 96 (96).

Frankrig: 74 (79).

Storbritannien: 73 (0).

Italien: 73 (76).

Spanien: 54 (59).

Polen: 51 (52).

Rumænien: 32 (33).

Holland: 26 (29).

Belgien: 21 (21).

Tjekket: 21 (21).

Grækenland: 21 (21).

Ungarn: 21 (21).

Portugal: 21 (21).

Sverige: 20 (21).

Østrig: 18 (19).

Bulgarien: 17 (17).

Danmark: 13 (14).

Slovakiet: 13 (14).

Finland: 13 (14).

Irland: 11 (13).

Kroatien: 11 (12).

Litauen: 11 (11).

Letland: 8 (8).

Slovenien: 8 (8).

Estland: 6 (7).

Cypern: 6 (6).

Luxembourg: 6 (6).

Malta: 6 (6).

Kilde: Folketingets EU-Oplysning.

De 751 medlemmer af Europa-Parlamentet tilhører forskellige politiske grupper, der afspejler deres politiske overbevisning. I det nuværende parlament er der otte politiske grupper foruden løsgængere.

De danske socialdemokrater sidder i samme gruppe som eksempelvis de italienske og franske socialdemokrater.

Den største gruppe i Europa-Parlamentet er Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (EPP), der er en kristelig europæisk gruppe med 216 medlemmer.

For at etablere en politisk gruppe kræves mindst 25 parlamentarikere fra syv medlemslande.

Her er de otte grupper og deres størrelse i parlamentet:

* EPP – Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) med Bendt Bendtsen fra De Konservative. 216 medlemmer.

* S&D – Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater med Jeppe Kofod, Christel Schaldemose og Ole Christensen fra Socialdemokratiet. 185 medlemmer.

* Alde – Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa med Morten Helveg Petersen og Jens Rohde fra De Radikale samt Morten Løkkegaard fra Venstre. 69 medlemmer.

* Grønne/EFA – Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance med Margrete Auken fra SF. 52 medlemmer.

* GUE/NGL – Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre med Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU. 52 medlemmer.

* ECR – De Europæiske Konservative og Reformister med Morten Messerschmidt, Anders Primdahl Vistisen og Jørn Dohrmann fra Dansk Folkeparti. 77 medlemmer.

* EFDD – Gruppen for Europæisk Frihed og Direkte Demokrati har ingen danske medlemmer. 42 medlemmer.

* ENF – Gruppen Et Nationernes og Frihedens Europa har ingen danske medlemmer. 36 medlemmer.

* Det 13. og sidste danske medlem er Rikke Karlsson, som forlod Dansk Folkeparti i oktober 2015 og har været løsgænger siden. Der er 20 løsgængere i parlamentet.

Kilde: www.europaparl.europa.eu, maj 2019.