I mange måneder har diskussionen bølget mellem landbrug og eksperter. Men det står nu klart, at vandplanten ålegræs er en god og brugbar indikator for, hvordan vandmiljøet har det.
Sådan konkluderer miljøminister Karen Ellemann (V) med en dugfrisk rapport i hånden. Den er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Naturstyrelsen med kontorchef Harley Bundgaard Madsen som formand.
Rapportens resultater fremlægges mandag på en konference i København om de kommende vandplaner, som skal bringe Danmark på højde med EU's miljøkrav. Planerne er forsinkede, men skal fungere fra foråret 2012.
– Konklusionen er, at ålegræs er en vigtig, anvendelig og nødvendig indikator. Og husk, at der er taget højde for usikkerheder i vandplanerne, siger Karen Ellemann.
Landbrugets organisationer har voldsomt kritiseret det faglige grundlag for vandplanernes krav om reduktion af kvælstof. Om der vokser ålegræs eller ej på fjordbunden, siger ikke nødvendigvis noget om vandets økologiske kvalitet, mener erhvervet.
Derfor skal mængden af tilbageværende ålegræs i søer og fjorde ikke afgøre, hvor meget kvælstof landmændene skal reducere, mener brede kredse inden for landbruget. De frygter store udgifter, når Danmark i 2015 skal efterleve EU's krav om rent vand.
Selv om adskillige forskere nu blåstempler ålegræs som miljøindikator, medgiver de, at ålegræs ikke kan stå alene. Og de modeller, myndighederne bruger, skal gøres bedre i kommende vandmiljøplaner, siger biologerne.
En enkelt "ålegræs-dissident" sidder i panelet af sagkyndige biologer og universitetslektorer, nemlig innovationschef Flemming Møhlenberg fra konsulentfirmaet DHI.
– Jeg deler ikke rapportens konklusioner. Der er andre forhold end kvælstofreduktioner, der spiller ind på ålegræsset: Lysforhold, saltholdighed, temperatur, bundforhold, iltsvind, svovlbrinte, miljøfremmede stoffer, græsning af svaner og sygdomme, siger han.
