Efter tre måneder i træk med en stor stigning i arbejdsløsheden blev køen af ledige en anelse kortere i juni.
Det viser tal torsdag fra Danmarks Statistik.
Bruttoledigheden faldt med 4100 personer i juni, efter at den steg markant i marts, april og maj. Arbejdsløsheden er på 5,5 procent, hvilket er 0,1 procentpoint lavere end i maj.
Bruttoledigheden er omregnet til fuldtidsjob og dækker over ledige på dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, som er klar til at tage et job - herunder personer i aktivering.
Samlet er 154.600 registreret som ledige, hvilket er en stigning på mere end 50.000 fra månederne før coronaudbruddet.
Selv om juni bød på en smule bedring, er der udsigt til flere ledige den kommende tid. Det vurderer Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.
Det hænger blandt andet sammen med, at ordningen for lønkompensation udløber 31. august.
- Der har været et højere niveau af ledige i juli, og samtidig betyder udfasningen af hjælpepakkerne, at nogle vil miste jobbet.
- Samtidig kan vi frygte, at nogle af de brancher, som ikke var de hårdest ramte i første omgang, bliver ramt af en ny virkelighed de kommende måneder - herunder industri og transport, siger han.
Beskæftigelsesministeriet har under coronakrisen dagligt opdateret tal for ledigheden, og i juli er køen af ledige vokset med omkring 5000 personer.
Modsat Danmarks Statistik er det tal baseret på enkeltpersoner og ikke korrigeret for sæsonudsving, og der er ikke taget højde for, om man har arbejdet fuldtid eller deltid.
Cheføkonom Las Olsen fra Danske Bank vurderer, at vi formentlig skal frem til 2022, før ledigheden kan være tilbage på niveauet før coronaudbruddet.
- Økonomien i Danmark og udlandet får hjælp fra den økonomiske politik og fra opsparede behov, som gradvist vil skabe flere arbejdspladser, men et chok som det, vi har fået i år, tager altså noget tid at komme sig over, siger han i en kommentar.
Jeppe Juul Borre er trods den store stigning i ledigheden optimistisk på den lidt længere bane.
- Dansk økonomi var i en enormt god forfatning inden coronakrisen med et stærkt arbejdsmarked og sunde offentlige finanser.
- Samtidig er det en anden type krise, end vi har set under tidligere kriser, som typisk har været præget af store ubalancer i økonomien, siger han.
