
Uddrag af døgnrapporten fra tirsdag 14. august klokken 7 til onsdag 15. august klokken 7.
Butikstyveri flere steder – Greve Midtby Center – Greve
En 45-årig kvinde fra Greve, var tirsdag ved middagstid på turne i Greve Midt By Center. I løbet af en halv time, stjal den 45-årige varer fra Netto, Føtex og "Kop og Kande" til en samlet værdi af ca. 900 kr. Kvinden blev snuppet af en butiksansat, men var så beruset, at hun ikke kunne huske sit personnummer. Politiet kom til stedet og kvinde blev sigtet for tre butikstyverier.
Nabo forhindrede indbrud – Farstrupvej – Køge
Kl. 0335 blev politiet alarmeret af en mand, der passede hus for naboen. Manden havde hørt lyde ved naboens hus, og da han kiggede ud, så han to personer i gang med at bryd naboens vindue op. En politipatrulje kom hurtigt til stedet og blev af anmelderen dirigeret i retning mod et sted, hvor de to personer var løbet hen. De to indbrudstyve forsøgte at køre fra stedet på cykler, men blev løbet op og indfanget af politipatruljen.
De to mænd – 27-årig mand fra Herfølge og en 28-årig mand fra Køge – blev anholdt.