DIF-formand frygter stor uro ved russisk OL-deltagelse

IOC arbejder for, at Rusland kan komme til OL næste år, men DIF mener, at IOC miskalkulerer konsekvenserne.

Hans Natorp forestiller sig, at det kan give enormt meget uro ved OL i Paris, hvis Rusland og Hviderusland får lov til at deltage. (Arkivfoto).

Hans Natorp forestiller sig, at det kan give enormt meget uro ved OL i Paris, hvis Rusland og Hviderusland får lov til at deltage. (Arkivfoto).

Mens Asian Games med Den Internationale Olympiske Komités (IOC) blåstempling står klar til at lade russere kæmpe om OL-pladser hos dem, så ser en del af Vesten mindre lyst på initiativet.

Ruslands invasion af Ukraine for snart et år siden er stadig i gang, og ingen ved, hvordan situationen i konflikten er om halvandet års tid, når der skal være sommer-OL i Paris.

Kvalifikationerne til OL starter i mange sportsgrene nu eller inden længe, og derfor er det nødvendigt for IOC at overveje russernes og hviderussernes mulighed for deltagelse.

Ifølge formanden for Danmarks Idrætsforbund (DIF), Hans Natorp, er IOC's entydige arbejde mod at få russere og hviderussere til OL dog helt skævt netop nu.

– IOC mangler at nuancere det her scenarie, vi står i. Der er en stor risiko for at miste goodwill og opbakning blandt europæiske regeringer og befolkninger til den olympiske bevægelse, fordi man overhører de advarselstegn, der kommer fra Europa i forhold til at have Rusland til stede i Paris.

– Hvis man forestiller sig et scenarie, hvor status på krigen til den tid er, som den er nu, og der er russiske atleter til stede i Paris, så mener vi, at risikoen for modstand i Paris er stor, siger Natorp.

– Det er en risiko, IOC burde tage alvorligt og tage med i deres overvejelser. Det sker ikke lige nu, som vi ser det.

Ingen lande er endnu begyndt at rasle med sablen over for IOC i forhold til at true med OL-boykot, såfremt russere og hviderussere inviteres med. Sker det, kan IOC måske komme på andre tanker.

Som tingene står nu, er det dog ikke tilfældet. Derfor arbejder IOC videre ud fra sin egen holdning. Ifølge Hans Natorp overser OL-arrangøren også den aversion, der efterhånden er blevet opbygget mod Rusland fra mange sider.

– Jeg tror, en del har nået et træthedspunkt i forhold til Rusland. Efter OL i 2008 i Beijing gik Rusland ind i Georgien. Efter OL i Sotji i 2014, hvor de jo senere også blev afsløret i en statsdopingskandale af kæmpe dimensioner, annekterede de Krim.

– Senest i 2022 gik de, ovenikøbet mellem OL og PL, ind i Ukraine, altså startede en krig i Ukraine. Samtidig har de jo aldrig påtaget sig et ansvar eller erkendt en fejl i forhold til statsdopingskandalen.

Hans Natorp og DIF har ikke lagt skjul på, at man mener, Rusland og Hviderusland bør holdes ude af idrætsverdenen, som situationen er nu.

Efter statsdopingskandalen, der eksploderede i 2015, blev Ruslands Olympiske Komité udelukket fra sommer-OL i 2016. Atleter kunne dog deltage under neutralt flag.

Aktuelt er Ruslands Olympiske Komité ikke udelukket af IOC. Dermed vil den, som situationen er lige nu, kunne være til stede ved OL sammen med atleter, der muligvis skal konkurrere under neutralt flag.

Det har Hans Natorp meget svært ved at forstå.

– Det er jo faktisk en mildere sanktion for noget, som i samfundet opleves langt mere alvorligt, nemlig krig og uro i verdensordenen, sammenlignet med en statsdopingskandale.

– På den måde er reaktionen i nogens øjne, også i Danmarks Idrætsforbunds, ubalanceret, mener han.

/ritzau/