Af Hanne Mejlhede Sognepræst, Holbæk
»Det bliver alligevel jul...«
Sådan sagde en dame til mig med et stort smil. Det var en af de dage, hvor smittetallet for Covid-19 igen slog rekord, og jeg og andre måtte indse, at der var mange ting ved julen, der ikke blev, som det plejer. Heller ikke i kirken. Jeg havde dagen før købt og hentet juletræet og sammen med min mand båret det gennem byen i regnvejr og mørke. Mens jeg gik der, bagerst, overvejede jeg, om jeg overhovedet havde lyst til at pynte det træ. Der kan komme en form for juleskuffelse over én i år, forårsaget af følgerne af alle de nye restriktioner.
Men så skete der igen noget. Forleden morgen skulle jeg køre mine børnebørn på tre og fem år i børnehave. Den lille på tre år havde al den tålmodighed, der skulle til i forhold til sin søster, som var ved at blive gjort klar. Mens jeg ventede sammen med ham udenfor i mørket på trappen, brød den lille dreng pludselig ud i stille sang: »Dejlig er den himmel blå, lyst det er at se derpå...« Han kunne hele første vers. Da smeltede mit hjerte. Han var ikke juleskuffet. Hvorfor skulle han dog være det? For ham er julen helt, som den plejer.
Og han fortalte mig med lys i øjnene, at han elsker risalamande. Det havde han nemlig smagt hos sin farmor. Og nede i børnehaven var der pyntet flot op. Der var et juletræ med pynt, børnene havde lavet. Og der var en kæmpe julemand på trappen op til første sal. Det var tydeligt at mærke, at trods kravet om sprit og mundbind og ensretning gennem gangene og garderoberne, ja, så havde børnene for længst vænnet sig til alt det. Det generede dem ikke en brik. Her var der glæde og julestemning, og julesalmerne var for længst indstuderet i børneflokkene.
Hvordan kan det være anderledes?
Jul bliver det alligevel. Hvordan kan det være anderledes? Trods skuffelser og indskrænkninger er der ingen, der kan ændre på det faktum, at det er jul den 24. december. Og det passer egentlig meget godt til juleevangeliets egen historie. Heller ikke for Maria og Josef blev fødslen af barnet Jesus sådan, som de havde ventet. Selvom Maria snart skulle føde, var de tvunget til at forlade deres hjem i Nazaret, fordi kejser Augustus befalede at holde folketælling i hele verden. Da de endelig ankom til Betlehem, var der ikke plads til dem i herberget. Jesus havde ingen vugge, men blev lagt i en krybbe, som dyrene spiser af. Og efter kort tid var de nødt til at flygte til Ægypten med barnet og blive væk i flere år.
Og alligevel blev det jul. På trods af forholdene og omstændighederne. Jesus kom til verden for at lære os at skelne mellem det vigtige og det ubetydelige. Og for at minde os om, at kun den, der tager imod som et lille barn, har del i kærlighedens rige. Så glædelig jul til alle! Store og små. De glade såvel som de skuffede. Det bliver alligevel jul, uanset hvad der sker.
