Det blå stempel til havnen

HØRSHOLM: Symbolet på en ren, miljøvenlig og sikkerhedsmæssig god havn vajer atter over Rungsted Havn.Grundlovsdag overrakte Friluftsrådet for 16. år i træk deres kvalitetsmærke, 'Det Blå Flag', til den lokale havn, som straks sendte det til vejrs i flagmasten ved havneindsejlingen ud for Nokken.Rungsted Havn deler det fine selskab med 75 andre havne. Dertil kommer 204 strande i Danmark. En lille nedgang i forhold til rekordåret 2006.Det eftertragtede flag blev overrakt af de to lokale repræsentanter fra Friluftsrådet, Kirsten Kragh (foto) og Boris Damsgaard, og de glade modtagere var havnemester Henrik Kristensen (foto) og havneformand Ove Petersen."Det Blå Flag er et kvalitetsmærke for strande og lystbådehavne, der er under konstant udvikling omkring et rent miljø, gode og rene faciliteter, affaldsspande og indsamling af affald, tilpas med information og ikke mindst sikkerhedsudstyr, som der i år er ekstra fokus," sagde Kirsten Kragh og tilføjede, at opfyldelsen af Blå Flags mange krav er med til at gøre havnen til et godt og mere sikkert sted at være.Internationalt er der i år 3.256 havne og strande, der har det Blå Flag blafrende.