Nogle gange er det da en ren ynk at være borger i en af landets rigeste kommuner, der oven i købet har landets suverænt laveste skatteprocent.
I denne på alle måder dejlige velfærdsghetto, hvor vi alle kommer hindanden ved, har vi dog en borgmester, der ikke er andet end fuld af beklagelser over at blive pålagt, at tage i mod 126 flygtninge.
Nej, nej, det kan vi ikke klare, er borgmesterens svar.
Der er ikke plads – herberget er lukket.
For vi taler jo ikke om 126 flygtninge her og nu, lyder det klogt fra vores vise førstemand, men derimod om 500 eller mere, da de jo som bekendt yngler i form af familiesammenføring og andre uhyrligheder: "Det er tal, vi aldrig har været udsat for før. Der er ingen tvivl om, at det bliver en voldsom udfordring, men det er ikke til diskussion, for det er en bunden opgave fra statens side, siger han".
Åhh jo, det er også regeringens skyld, at vi der bor så dejligt, skal belemres med følgerne af en krig, der foregår så langt væk fra kommunegrænsen, at det umuligt kan vedkomme os i vores selvvalgte idyl.
Nej, der må da være plads på heden – eller på Vestegnen.
På heden er der dejligt øde, og på Vestegnen er de jo så mange i forvejen, at et par hundrede fra eller til ikke gør den store forskel.
Fremmede tager vi naturligvis gerne i mod. Vi er jo den kommune i landet, hvor der bor flest au pair-piger. Så det har absolut intet at gøre med manglende åbenhed eller racisme. Nej, nej det handler kun om en oprigtig bekymring for flygtningens pladsforhold.
Vi har så lidt plads her i kommunen, at det gamle mundhæld, at der hvor der er hjerterum, er der også husrum, ikke rigtig gælder hos os.
Vores huse er for store, og de ledige af dem sælges både hurtigt og dyrt. Kommunen når slet ikke at få pengene op af lommerne før end andre, med penge, er flyttet ind. De rige har som bekendt mange penge, mens de fattige flygtninge desværre har mange børn.
Derfor er det også en langt bedre idé, at tilbyde flygtningene husrum i udkantsdanmark, hvor der i forvejen er masser af tomme usælgelige og ubeboelige udlejningshuse.
Ja, allerbedst ville det dog være, at de forblev i deres eget nærområde. Bliv væk fra vort kvarter, blev der engang sunget af en folkekær blokvognssanger. Sikkert en af borgmesterens ynglingskunstnere, der for øvrig kom fra Gl. Holte.
Må jeg foreslå, at vores gode borgmester begyndte at tænke ud af boksen, tørrede øjnene med en kiks, og påtog sig det samfundsmæssige ansvar, der ligger i at tage ordentlig i mod de flygtninge, som vi er blevet tildelt af regeringen.
Nu ved jeg godt, at borgmesteren ikke ligefrem hylder den nuværende regerings fortjenester, men kunne han ikke lige i denne sag holde den kommende valgkamp ude af billedet, og arbejde aktivt for at skaffe permanent husly til 126 flygtninge.
Prøv at tænk ud af boksen. Det plejer at hjælpe.
Det letter i hvert fald på humøret.
Men det hele starter med den gode vilje.
