Dem skal HB Køge møde i Tyrkiet

Foto: Claus Fisker, Anders Kamper
Fodbold mandag 30. november, SAS Liga OB - Køge Køge træner Auri Skarbalius. (Foto: Claus Fisker/Scanpix 2009)
Fodbold mandag 30. november, SAS Liga OB – Køge Køge træner Auri Skarbalius. (Foto: Claus Fisker/Scanpix 2009) Scanpix Danmark

Fodbold. Når HB Køge i morgen rejser på træningslejr i Tyrkiet, venter der udover træningen også tre kampe under lidt varmere himmelstrøg end herhjemme.

12. februar gælder der FC Petrolul Ploesti, d. 16. februar møder man Zhemchuzhina-Sochi, mens den sidste kamp spilles mod Saliut Belegrod.

HBKoge.dk skriver om de tre modstandere:

FC Petrolul Ploesti

FC Petrolul Ploesti er et rumænsk fodboldhold der i øjebliket spiller i den næstbedste rumænske fodboldrække, hvor holdet ved vinterpausen indtager sjettepladsen.

Holdet er grundlagt i 1952 og tre gange har mandskabet vundet det rumænske mesterskab. Første gang var i 1957/58, dernæst i 1958/59 og senest i 1965/66. To gange har holdet vundet pokalturneringen – senest i 1994/95.

Zhemchuzhina-Sochi

Den russiske klub med det mundrette navn Zhemchuzhina-Sochi er oprykkere i Ruslands næstbedste fodboldrække. Holdet blev oprindeligt grundlagt i 1991, men efter en konkurs i 2003 blev holdet i 2007 født på ny, og er altså nu på vej op i rækkerne efter et par magre år.

Fra 1993-1999 tilbragte holdet syv sæsoner i Ruslands bedste liga – i 1994 sluttede holdet på deres hidtil bedste position, da man efter sæsonens 30. og sidste spillerunde indtog 9. pladsen i den bedste række.

Salyut Belgorod

Ligeledes russiske Salyut Belgorod blev grundlagt i 1960. Holdet har siden 2005 spillet i den næstbedste række, hvor man fra den kommende sæson blandt andre skal op imod Zhemchuzhina-Sochi.