DEBAT Tillykke til de valgte medlemmer af Lyngby-Taarbæks nye bæredygtighedsudvalg, og samtidig en opfordring til at udvalget også inddrager økonomiske perspektiver i deres arbejde, og senere i deres endelige indstilling til en bæredygtighedsstrategi. Dette element savnes i udvalgets kommissorium (KMB: 30.1.2019).
Med andre ord er opfordringen, at udvalget indtager en cost-benefit-tilgang i deres arbejde. Dette betyder grundlæggende, at man altid stiller to spørgsmål: 1) Hvad koster forslag X? og 2) hvad er de miljø- og klimamæssige gavnlige effekter af at gennemføre forslag X? Eksempelvis mindsket udledning af CO2. Samlet: Hvad og hvor meget bedre miljø får skatteborgerne for pengene?
En vigtig tilføjelse hertil er, at man bør søge (og meget gerne dele med os andre) reel empirisk baseret viden om de miljømæssige effekter – igen, formodet CO2-reduktion er det oplagte eksempel – ikke den tegneserieagtige information vi foreløbigt har fået: At "30 plastflasker kan blive til en ny fleece-trøje" (DGO: 5.2.2019) eller at metal kan omsmeltes " (…) til nye cykelstel." (kommunal informationsbrochure) fortæller os ikke noget reelt om de miljømæssige effekter. Endsige om omkostningerne derved.
Intuitionen tilsiger, og det vil i mange tilfælde være korrekt, at genbrug har gode miljømæssige effekter. For at kende de reelle effekter kræver det dog, at man ser på hele ´regnskabet´ (eksempelvis inkludere øget transport og lignende). Mange vil formentlig kunne huske DTU-undersøgelsen der konkluderede, at "Stofposen skal bruges 7000 gange, før den er bedre for miljøet end plastikposen" (dr.dk: 15.3.2018). Et seriøst studie der viser, at genbrug ikke altid har de ønskede positive miljømæssige effekter.
Vi fornægter på ingen måde, at genbrug kan have positive miljømæssige effekter, men det skal ske på et oplyst grundlag. Hvad koster det? Og hvad får vi for pengene? Det er oplagt, at skatteyderne IKKE skal finansiere tiltag med tvivlsomme miljømæssige effekter, og som ofte vil besværliggøre deres dagligdag.
