Af Elisabeth Skov, Hal Kochsvej 1, Humlebæk
INTEGRATION De såkaldt utilpassede unge burde jo få at vide, at de er kommet til et gammelt demokrati, hvor man taler sig til rette om tingene i stedet for at "spille med musklerne".
De fleste af dem kommer vel fra en diktaturstat og forstår slet ikke, hvad et demokrati alias et folkestyre er.
Hvorfor holder man ikke et stort folkemøde med dem, hvor også politikerne er repræsenteret, og får dem til at forklare, hvad det er, de gerne vil have, og hvad det er, de er utilfredse med?
Deres måde med at overfalde værgeløse mennesker er jo i den grad hjælpeløs og fuldstændig meningsløs.
Lad os få at vide: Hvad er det, I ønsker, og hvad er I utilfredse med i Danmark?
PS. Politikerne skal denne dag ikke fremsætte dagsorden, men lytte.