Den første koncert er med sopranen Signe Asmussen og pianisten Erik Kaltoft, den anden er med den tysk-svenske violinduo Duo Gelland.
Ved dagens første koncert står en buket af de ypperste sange skrevet af Poul Schierbeck, Vagn Holmboe, Per Nørgård og Gunnar Berg til digte og billeder fra Japan og Kina på programmet sammen med to sange af Axel Borup-Jørgensen til digte af den tyske digter Rilke.
Eftermiddagens anden koncert er med Cecilia og Martin Gelland, som tilsammen danner Duo Gelland. De vil blandt andet fremføre en uropførelse af Gunnar Bergs Preludio, Passacaglia e Fuga per due violini, som blev komponeret i 1937 i Søllerød.
Nærmere betegnet skete det på Søvej 8 bag Reprisen, hvor Berg og hans første hustru Iben Høegh-Guldberg boede et års tid.
Søndagens første koncert begynder kl. 15, den anden kl. 17.15. Der er gratis adgang til begge koncerter.
Mellem koncerterne byder arrangørerne på et let traktement.
Bag koncerterne står Ny Musik i Birkerød og Gl. Holte Kirke.
/adk