Ukendte gerningsmænd brød i weekenden ind i Rådhuset på Øverødvej, hvor de fra IT-afdelingen slap af sted med 13 nye bærbare computere, samt seks mobiltelefoner. Indbruddet blev meldt til politiet mandag morgen omkring klokken halv ni.
Tyvene er kommet ind ved at have knust en rude, og ifølge Nordsjællands Politi har alarmen muligvis ikke været koblet til.
På Toftebjergvej i Hørsholm blev der i løbet af tirsdag formiddag stjålet designermøbler i lysebrunt læder – en
ægget
og en
svanestol
– fra et hus, der er sat til salg. Og det var ligeledes designermøbler, gerningsmænd gik efter i en villa på Rønnebærtoften i Vedbæk mandag. Her blev stjålet fire stole af Fritz Hansen – ligeledes i brunt læder.