Cobras bus nedbrændt

ISHOCKEY: Point i Aalborg, udbrændt bus på Sjælland og en aflyst hjemmekamp fredag. Det var hvad Nordsjælland Cobras fik ud af tirsdagens opgør i det nordjyske.Ishockeymandskabet var i bus på vej hjem fra Aalborg, men kl. 03.30, ca. en times kørsel fra Hørsholm, fik turen en brat ende. Motoren satte ud, og da chaufføren opdagede at motorsvigtet skyldtes en regulær brand i motorrummet, fik han travlt med at få alle ud i sikkerhed. Den manøvre lykkedes heldigvis, for kort tid efter var bussen udbrændt, incl. alt spillerudstyr.Det uheldige ishockeyhold fik rekvireret en erstatningsbus, og derefter kunne man igen sætte kursen nordpå, med en noget forsinket hjemkomst som følge. I øjeblikket arbejder Nordsjælland Cobras intenst på at fremskaffe nyt udstyr og det er allerede lykkedes at få udsat fredagens hjemmekamp mod Odense Bulldogs. Den skal afvikles i januar.Inden uheldet havde Cobras tirsdag aften spillet mod formstærke Aalborg, og efter en hård fight lykkedes det Cobras at hive et enkelt point med hjem, idet den ordinære spilletid endte 2-2. Endnu engang var det førstekæden der stod bag de to mål, da Daniel Wallin begge gang sendte pucken i netmaskerne. I overtiden lykkedes det dog hjemmeholdet at score til 3-2 efter godt seks minutter, og målet blev som AaBs to foregående scoret i power play.Isligaen AaB Ishockey – Nordsjælland 3 – 2 (0-0, 2-1, 0-1, 1-0) 24:26 1-0 Henrik Blomqvist (24.26 min.), 2-0 Igor Bondarevs (27.04 min.), 2-1 Daniel Wallin (29.01 min.), 2-2 Daniel Wallin (44.57 min.), 3-2 Brad Rooney (66.17 min.) AaB Ishockey: 10×2 min Nordsjælland: 7×2 min Tilskuere: 2057