Breugel og Kristi vej til Golgata

Hør om Pieter Breugel's 'Korsvandringen' på Nivaagaards Malerisamling

René Melnik

DIAS Onsdag den 26. marts kl. 11 kan man på Nivaagaards Malerisamling høre om et veritabelt påskemaleri – Pieter Bruegel den Ældre's 'Korsvandringen – Kristi vej til Golgata' fra 1564.

Sammen med julen er påsken den vigtigste højtid i kristendommen. Det var i påsken Jesus genopstod efter at være blevet korsfæstet, og på den måde får lidelseshistorien en positiv udgang.

I Bruegels maleri 'Korsvandringen' fra 1564 er Jesus imidlertid midt i at se sin skæbne i øjnene – han slæber af sted med det tunge kors, hvorpå han inden længe skal hænge for at lide offerdøden for at sone den synd, som Eva og Adam i sin tid begik, da de forgreb sig på den forbudne frugt fra Kundskabens træ.

"Det er dog ikke Jesus, man først får øje på i det folkerige billede. Det der umiddelbart fanger vores opmærksomhed i maleriet er persongruppen i forgrunden, og dernæst føres vores blik automatisk mod baggrunden, hvor en dramatisk klippeformation med en mølle på toppen i den ene side og Golgata i den anden fængsler os mod en dyster og vild himmel. I mellemgrunden er der et mylder af mennesker og heste, som det er svært at få rede på. Hvad er det, der foregår? Folkemassen valfarter mod et bestemt punkt oppe i højre hjørne. Der foregår en bevægelse fra venstre mod højre. Nærlæser man billedet, får man dog lige i centrum øje på Jesus, der er ved at segne under vægten af korset. Foran er en vogn med de to bange røvere, der skal korsfæstes sammen med ham, på vej, og lidt bagved nede til venstre ser man Simon af Kyrene, som soldaterne udpeger til at hjælpe Jesus med at bære korset. Simons kone gør heroisk, hvad hun kan for at forhindre dette. Rundt om dem myldrer børn og voksne, man fornemmer, at der snart skal ske noget," forklarer museumsinspektør Birgitte Folsach.

Den flamske maler Pieter Bruegel den Ældre levede fra ca. 1525 til 1569, først i Antwerpen og siden i Bruxelles. Det var stort set først i sine ti sidste leveår, at han begyndte at male og at han malede de malerier, der skaffede ham verdensberømmelse.

perioden forinden havde Bruegel nemlig en aktiv karriere som leverandør af forlæg til grafiske arbejder fra Hieronimus Cocks trykkeri, efter at han i 1550'ernes begyndelse havde været på rejse til Frankrig og Italien. Formålet var at han skulle tegne byprospekter og landskaber, som senere blev brugt som illustrationer i et geografisk værk, der udkom på Cocks forlag i 1555.

Størsteparten af Bruegels malerier har bonden og hans verden som motiv, sådan som vi også kan se det i de bibelske scener, som for eksempel Korsvandringen, der henlægges til landsbyen med dens beboere eller det omgivende landskab. Men også egentlige landskabsscener med bønder i færd med det daglige arbejde udførte han en mængde af, så mange, at han fik tilnavnet Bonde-Bruegel, og han opnåede på grund af dem senere en enorm popularitet.

Foredraget står museumsinspektør Birgitte Folsach for, og det er i Malerisamlingen onsdag den 26. marts fra kl. 11 til 12.