HØRSHOLM: En soloulykke på Boelsvang i Hørsholm udviklede sig tidligt søndag morgen kl. 06.48 til en dramatisk anholdelse af en 17-årig dreng fra Kokkedal, der i spirituspåvirket tilstand netop havde totalskadet sine forældres bil.Ifølge kriminalkommissær Torben Nielsen, Helsingør Politi, måtte den første patrulje tilkalde assistance for at holde styr på den 17-årige, der udviste en både voldsom og ustyrlig adfærd. Han måtte lægges i håndjern, inden betjentene kunne få overblik over hændelsesforløbet.Det var ikke mange hundrede meter, den 17-årige nåede at sidde bag rattet før det gik helt galt. På Brønsholmdalsvej påkørte han en lygtepæl, mistede herredømmet over vognen og fortsatte ind i en elboks, videre ind i to træer og gennem en hæk, inden bilen stoppede foran hoveddøren på Boelsvang nummer fire. En beboer hørte larmen og alarmerede 112. En 19-årig mand, ligeledes fra Kokkedal, var passager i bilen. Begge slap uskadt, oplyser Torben Nielsen fra Helsingør Politi.
Beruset 17-årig smadrede forældrenes bil
Af
Morten Timm