Æblehaven og Rønnebærparken er netop taget af ghettolisten efter at have haft den kedelige placering siden 2012.
Det er på høje tide, siger flere af de beboere Roskilde Avis har talt med i denne uge. De mener slet ikke, at området har været en ghetto i de seneste år.
På den overdækkede gang ved områdets købmand går folk frem og tilbage.
Nogle skal hente børn, andre skal spise mad i cafeen, mens andre glæder sig til en vandpibe og et slag kort i fælleslokalerne.
Hos købmanden bliver der langet dagligvarer over disken i en lind strøm. De unge kommer forbi for at hente en cola, mens gangbesværede ældre med rollatorer smutter indenfor for at købe forsyninger i den butik, der ligger tættest på for dem.
Wassim El Ahmad, indehaver af butikken i de seneste fire år, har selv boet i området, lige så længe han har forsynet beboerne med varer.
Han kommer fra Holland, og er flyttet til Roskilde for at komme tættere på sin familie.
Han kan ikke genkende billedet af, at Æblehaven og Rønnebærparken skulle have været en ghetto så længe, han har boet her.
– Jeg ved ikke, hvordan det var før, men i dag lever vi i fred med hinanden, vi hilser, vi hjælper de gamle, og børnene leger fredeligt med hinanden.
– It's af nice place to live, smiler han og hilser på en ung mand, Lasse Siig Jensen, der har bestemt sig for nogle varer, han skal have med hjem.
Lasse forklarer, at han har boet i den tidligere ghetto i nogle måneder, og han genkender heller ikke ghettobilledet.
Han valgte at flytte dertil, fordi hans søster også er glad for at bo der.
– Selvom jeg ikke har boet her så længe, så synes jeg allerede her er rart at bo, og jeg betragter det i hvert fald ikke som en ghetto.
Bedre i dag
Overfor børnehaven kommer Carsten på 31 år gående. Han er vokset op i Æblehaven, men bor der ikke længere. Til gengæld kommer han stadig i området hver eneste dag.
– Jeg synes, her er blevet meget roligere end tidligere, dengang var der ikke det skur eller den affaldsspand, der ikke var blevet sat ild til, siger Carsten og fortsætter smilende:
– Jeg har da overlevet at være vokset op her.
Længere henne ad gangen kører Rene Johansen adstadigt af sted på sin elscooter.
Han flyttede tilbage til Rønnebærparken for fire år siden, efter at han havde solgt sit hus.
Men det er ikke hans første møde med området.
Han boede der også dengang, det hed Helgebakken og havde et skidt ry.
– På det tidspunkt boede her mange narkomaner, og der var mange folk der døde rundt omkring.
– Men det har ændret sig nu, siger Rene Johansen og fortsætter:
– I dag er her er rart at bo, folk hilser på hinanden, og man føler sig tryg, også når man kører rundt i mørket i området.
– Selvfølgelig er der nogle enkelte folk, der render rundt og laver ballade, men sådan er det jo altid. Det er kun ganske få, slår han fast.
Problemer med bander
Ali kommer gående med sin lille søn i hånden. Han har netop hentet ham i børnehaven og er på ved ud af området og hjem.
Ali har boet der siden 98, men er nu flyttet væk og hen på Holbækvej, fordi han synes, der var for meget ballade.
Sønnike skal da også snart skifte børnehave, så familien helt stopper med at komme i Æblehaven og Rønnebærparken.
– Jeg oplever, her er for meget ballade, og at der er for mange udlændinge, som ikke opfører sig ordentligt.
– Jeg vil bo fredeligt med min familie, det er derfor jeg er kommet til Danmark.
– Her bor for mange folk, der sidder i fængsel, er med i bander, og som sælger hash. Det kan jeg ikke lide, siger Ali.
Vi er trygge
Stephanie Agtbøl kommer gående med en lille børnecykel, som hun sætter udenfor købmanden.
Hun har boet i området i tre år og har to små børn.
– Jeg synes, det er på tide, at området er blevet taget af ghettolisten. Der hører det slet ikke hjemme.
– Her er dejligt at bo, og jeg føler mig absolut helt tryg med mine to små børn her.
Poderne sender hun dog ikke alene på gaden, men det er nu mere fordi, de er for små til at gå alene ud.
