Mens det hidtil har heddet, at bankerne skulle bidrage til finansloven via en øget lønsumsafgift, viser det sig nu, at det er aviser, organisationer og taxaer, der skal betale, mens bankerne går fri.
I regeringens udspil til finansloven skal der hentes 465 millioner kroner i øgede lønsumsafgifter. Det er en afgift, der betales af private virksomheder, som sælger momsfri ydelser.
Men bankerne skal altså ikke være med til at bidrage i denne omgang. Det fremgår af forslaget til finansloven, som regeringen har fremlagt mandag.
– Det er positivt, at man friholder bankerne, da højere lønsumsafgift vil betyde færre udlån til virksomheder og familier, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den liberale, borgerlige tænketank Cepos.
Han undrer sig samtidig over, at lønsummen overhovedet skal hæves.
– Det er underligt, at regeringen indfører øget lønsumsafgift på 465 millioner kroner på blandt andet aviser, organisationer og taxaer. Det er nemlig ikke et forslag, der gavner beskæftigelsen eller væksten, siger han og fortsætter:
– Tværtimod vil øget lønsumsafgift på aviser og taxaer betyder enten prisforhøjelser, færre ansatte eller lavere lønninger i blandt andet taxaerhvervet og på aviser. Det har mildest talt ikke noget med vækstpolitik at gøre.
I regeringens skatteaftale med Venstre og Konservative i juni blev det fastlagt, at bankernes lønsumsafgift skulle hæves fra det nuværende niveau svarende til 10,5 procent af de ansattes lønninger til 12,3 procent i 2021.
Som en del af den aftale hæves bankernes satser med 0,4 procentpoint til 10,9 procent i 2013. De resterende virksomheder, der er omfattet lønsumsafgiften, kan samtidig se frem til en stigning på 0,98 procent med regeringens finanslovudspil.
Lønsumsafgiften ventes sammenlagt at indbringe 6,4 milliarder kroner i 2013.
