<p>Ordren kom fra det højeste sted. Selveste kongen havde besluttet, at den jættestue, man havde fundet mellem markerne ved Øm, skulle fredes. Og for at markere dette, blev karlene fra de nærliggende gårde sat til at bygge et stengærde rundt om fortidsmindet. I næsten 200 år dannede gærdet krans om gravmælet, førend konsekvenserne af at sætte amatører på arbejde, for alvor kom til syne. Konsekvenser for 1,6 millioner kroner. Og konsekvenser, der gør restaureringsarbejdet til noget af en linedans for restaureringsarkæologerne, der i disse dage arbejder hårdt for at istandsætte fortidsmindet.</p>
Bag bondekarlens sjusk gemmer sig en 5000 år gammel kulturskat