Agenter og morder på spil på Færgegården

Frem til søndag kan børn og voksne træde ind i en verden af kold krig, kommunister, en privat efterretningstjeneste - og en mordgåde, der skal løses

Fiktion og fakta er blandet godt og grundigt, når man træder ind i Frederikssund Museum Færgegårdens vinterferie-aktivitet.

For i et tilstræbt univers af kold krigs-stemning skal børn - og måske deres medbragte voksne - forsøge at opklare det fiktive drab på et højtstående lokalt medlem af Danmarks Kommunistiske parti.

Men var det fjenderne fra den private efterretningstjeneste 'Firmaet' (der rent faktisk eksisterede og samarbejdede med fremtrædende politikere, CIA og det senere FE ), der stod bag? Eller holdt de sig virkelig til at samle informationer om Sovjet-sympatisørerne? Eller kom drabsmanden fra egne rækker, eller....??

Der er med andre ord masser af historie proppet ind i dén drabsefterforskning, museets gæster bliver sendt ud i i ferietiden. Der er også masser af oplysninger, der skal holdes styr på i opgaven, der er målrettet børn fra syv til 14 år.

Rundviser - og hemmelig agent

For at løse mordgåden skal der både læses og samles baggrundsviden. Blandt andet ved nye "afhøringer" af nogle af sagens centrale personer.

Som eksempelvis agenten Jakobsen, der skyer Sovjet-sympatisørerne som pesten.

Til daglig hedder den næsten-hemmelige agent Philippe Bourbon:

"Jeg er pensionist, og jeg har altid interesseret mig for den lokale historie. Så jeg er frivillig omviser på Roskilde Museum og også tilknyttet Sagnlandet Lejre. Og da jeg endnu ikke selv har nogle børnebørn, har jeg sagt ja til at bruge ferien på at være agent, og jeg må sige, at jeg synes, børnene stiller nogle rigtig gode og kloge spørgsmål," konstaterer han.

Ungernes dom

Lokalavisens med-slæbte unger løste som ved et mirakel mordgåden på lidt mere end en time. Inklusive læsning af politirapporter, ligsynsrapport og gerningsstedsundersøgelser.

Yngstemanden Anker på otte år konkluderer samlet:

"Jeg kan i hvert fald sige, at det var godt. Det var lidt svært. Lidt meget faktisk. Men det var sjovt."

Samme holdning indtager storebror Harald på 11 år:

"Det bedste var, at man selv skullerundt og finde sporene, og at man skulle lede efter dem. At man ikke bare skulle kigge på nogle glasrammer med noget i."

Storesøster Magda på 14 år supplerer:

"Det var også det sværeste, at man selv skulle finde alle sporene rundt omkring. Jeg tror faktisk ikke, man kunne have løst gåden, uden at tale med dem. Og det bedste var, at det føltes så ægte, når man talte med dem."