Aftalen betyder, at Køge kommune overholder sin egen økonomiske politik, sådan at likviditeten med udgangen af 2010 er 155 millioner kroner, i 2011 er den 147 millioner kroner, 188 millioner kroner i 2012 og 162 millioner kroner i 2013.
Baggrunden for den usædvanligt lange aftaleperiode er den situation, den økonomiske krise har bragt Køge kommune i, med stigende udgifter og faldende indtægter. En kombination af skattestigninger, takstforhøjelser, låneoptagelse og besparelser sikrer den nødvendige balance i budgettet.
– Derfor har der været behov for at komme i arbejdstøjet, hvis ikke vi skulle tømme kommunens kassebeholdning i løbet af to år. Hvis ikke vi handlede nu ville opgaven blive så meget større og sværere i fremtiden, siger borgmester Marie Stærke.
– Vi har hele tiden været bevidste om, at der ikke kunne skabes balance i budgettet på ét år. Derfor har vi også et underskud på 22 millioner kroner i 2010. Men i budgetterne for 2011 og 2012 er der balance og overskud. Vi arbejder dog med et underskud igen i 2013, fordi vi har lagt flere af de større projekter ind, som vi gerne vil gennemføre.
Styring og tilpasning
Partierne bag forliget forpligter sig på arbejde på en stram økonomisk styring og løbende opfølgning af budgettet, og samtidig ønsker de, at der politisk og i forvaltningen arbejdes med en række nærmere definerede punkter, som skal danne grundlag for budgetlægningen i de kommende år.
Effektiviseringer og strukturelle tilpasninger skal give 25 millioner kroner i 2011, stigende til 50 millioner kroner i 2012. Arbejder er allerede sat i gang i en særlig task-force-gruppe, der med rådhusets direktørgruppe som tovholdere forpligtes til at finde effektiviseringer og strukturelle tilpasninger i alle udførende led.med andre ord, nu skal gevinsten ved sammenlægningen mellem gl. Køge og gl. Skovbo høstes.
Andre 25 millioner kroner skal findes på serviceudgifterne i 2011, stigende til 50 millioner kroner i 2012. Besparelserne skal findes inden for samtlige områder, men den tidlige indsats skal sikre, at »grønthøstermetoden« undgås.
Grundskyld
Grundskylden stiger med 6 promille. Denne skattestigning er valgt for at undgå besparelser på væsentlige kerneområder. Stigningen skal også ses i lyset af den skattelettelse, regeringen har vedtaget, og den vil stadig kunne mærkes af de fleste, trods stigningen i grundskylden.
Der vil i den kommende tid blive arbejde med en ny struktur på det politiske niveau, bl.a. med færre udvalg.
Taksterne kommer til at stige på en række områder. Og Køge Kommune kommer il at optage lån for i alt godt 50 millioner kroner.
Udvikling
Forligspartierne er enige om at videreføre samme ambitionsniveau på området for udsatte børn og unge, som ikke har kunnet holde budgetterne, men der bliver iværksat en kraftigere styring af økonomien på området.
Der er også skabt plads til nødvendige initiativer.
Med budgetforliget er det sikre, at ambitioner og og visioner for Køge Kyst kan realiseres efter den aftale, der er indgået med Real Dania. Der er også sat penge af til realiseringen af et kulturhus i det gamle Borup Rådhus.
Politisk opbakning
Venstre, Konservative og Demokratilisten er ikke med i budgetforliget.
– Byrådet spaltede sig efter 1. behandlingen af budgettet. De tre partier ville ikke være med til skatteforhøjelser, og så har de sådan set udelukket sig selv, siger John Kellberg, Dansk Folkeparti. Vi andre føler et ansvar for løfte den udfordring, krisen har bragt os i. Vi har lagt vægt en beskeden forhøjelse af grundskylden for at undgå stigning i personskatten. Det er den løsning, der rammer mest solidarisk.
Johnna Strack, SF, fandt det meget værdifuldt, at opgaven kunne løses på tværs af partiskel.
– Jeg er tilfreds med stigningen i grundskylden, når jeg ikke kunne få dækningsafgiften. Og jeg er meget tilfreds med, at vi ikke har berørt de bløde områder.
Claus Steen Petersen, De Radikale, betegner det som en justering, der skal dække de indtægter, Køge har tabt på krisen.
– Vi har ikke et stort hul i kommunekassen, men vi ville få det senere, hvis vi ikke gjorde noget. Grundskylden vil kun lægge beslag på en meget lille del af den skattelettelse, borgerne ellers får fra 2010.
Marie Jakobsen, der i dag er løsgænger gav udtryk for, at hun altid har ønsket det brede samarbejde.
– Det jeg har oplevet her, er et meget konstruktivt samarbejde, hvor der har været respekt for de kerneydelser, kommunen skal udføre. Selv om jeg ikke er tilgænger af grundskylden, så er jeg enig i, at der er nødvendigt i den givne situation.
-ae
