Afrikanske sange og eventyr for børn

Foto: Photographer: Jacob Crawfurd
Børnekoncert med Papaya i Portalen den 29. januar.
Børnekoncert med Papaya i Portalen den 29. januar. © Copyright: Crawfurd Media – www.crawfurd.com

I en række af søndagsarrangementer for børn byder Portalen i Greve den 29. januar kl. 14 på en musikalsk fortælling for hele familien sunget og fortalt af vokalgruppen Papaya.

Oplev historien om koen der blev væk, løven Leo med shorts og solbriller på og drengen Lindelani, der bor i en lille landsby i Afrika. »Åh Lindelani« er en inddragende fortælling med masser af sydafrikanske sange, dans og bevægelse.

Efter koncerten kan børnene blive malet i ansigtet med de karakteristiske zuluprikker, prøve at spille på en afrikansk djembe, og farvelægge tegninger med Løven Leo, Lindelani og alle de andre fra koncerten.