Afghanistan-krigen ind i ny fase

For første gang arbejder danske og afghanske soldater side om side i Afghanistan.

For første gang bor, spiser, patruljerer og slås danske og afghanske soldater som en samlet enhed i Afghanistans Helmand-provins. Det får militærfolk, forsvarseksperter og politikere til i Morgenavisen Jyllands-Posten lørdag at tale om, at krigen nu går ind i en ny – og måske afsluttende – fase.