Årets kulturpris går til byorkestret

På torsdag den 2. november uddeles prisen

Det er allerede officielt nu, at Fredensborg-Humlebæk Byorkester får årets kulturpris. Den uddeles ved et arrangement i Fredensborg Biograf i morgen og det bliver således den sidste kulturpris, der uddeles af Fredensborg-Humlebæk Kommune.

Byorkestret, som det kaldes i folkemunde, optræder gerne både ved udendørs og indendørs arrangementer med koncerter i indkøbscentre, koncertsale og ved forskellige kroarrangementer, både indenfor og udenfor kommunegrænsen. Især medvirker de ved det årlige fakkeltog, når regentparret flytter ind på Fredensborg Slot og mange gange har de også spillet julen ind i Humlebæk.

Ligeledes er nytårskoncerten på Store Kro et tilbagevendende tilløbsstykke. Når orkestermedlemmerne møder op i deres blå jakker og røde slips, er forventningerne stemt af orkestrets dirigent, Hanne Riberholt, der svinger taktstokken. Kulturprisen består af en check på kr. 5.000 samt en personlig gave.