Åbent Hus i Skovbo Golfklub

Heden Midtsjællands Avis

Den 30. april kl. 10 14 holder vi åbent hus i forbindelse med Golfens dag kl. 10 14 i samarbejde med DGU. Her er der mulighed for at snuse til golfsporten, træffe nye mennesker og se den skønne natur vi også tilbyder vores medlemmer. Der vil være mulighed for at slå med forskellige køller på driving range, prøve at gå på vores par3-bane, deltage i putte- og hole-in-one-konkurrence og efterfølgende nyde en øl, vand eller en kop kaffe på terrassen hvor vi efter matcherne nyder det sociale klub. Er det noget for dig så starter vi nye begynderhold op umiddelbart efter Golfens Dag, du kan læse mere om det på

www.skovbogolfklub.dk I påsken havde vi for første gang ungdomsturneringen US Kids på besøg. Det er en turnering for de yngste og hvor forældre havde mulighed for at gå rundt med deres børn til matchen. Det er som sagt en amerikansk turnering med åben tilmelding, så vi havde gæster fra Sverige, Italien og rundt omkring fra Danmark. Vi havde 2 af vore juniorer i præmierækkerne, Maja og Tobias. Det er meningen at vi umiddelbart efter sommeren afholder yderlige en afdeling af turneringen.