20-årig mand fra Allerød i harmonikasammenstød

Ifølge politiet blev den 20-årige blændet af solen og overså mortorvejskø

Foto: Jens Berg Thomsen

En 20-årig mand fra Allerød blev tirsdag kl. 9.14 indblandet i et harmonikasammenstød på Hillerødmotorvejen nord for Farum.

Ifølge døgnrapporten fra Nordsjællands Politi skete uheldet, da den 20-årige overså, at der var kø på motorvejen mod syd. Solen stod lavt på det tidspunkt, fortæller Nordsjællands Politi.

I første omgang forsøgte den 20-årige at undvige ved at køre ud i en rabat, men han kom ind på kørebanen igen, hvor han kørte ind i en 55-årig mandlig bilist fra Helsinge, der så fortsatte op i en bil ført af en 53-årig kvinde fra Hillerød.

Nordsjællands Politi havde vejen spærret delvist i en times tid efter uheldet. Lige efter uheldet blev trafikken ledt helt fra motorvejen og op ad afkørslen til Farum.

Ingen kom ifølge politiet noget til, men der skete 'en del materiel skade'.