12 centimeter høj kinesisk bronzevase solgt til fantasipris

Der er ikke nogen fornuftig forklaring på hvorfor en lille bronzevase fra Kina blev solgt på Bruun Rasmussens online-auktion for næsten 20 gange vurderingen

Foto: John Jessen Hansen

Vurderingsekspert Ralph Lexner fra Bruun Rasmussens auktioner var avisen svar skyldig, da vi forsøgte at få en forklaring på hvorfor en lille kinesisk bronzevase fra Qing-dynastiet med islamisk inskription fra det 19. århundrede, kun 12 centimeter høj, kunne få et hammerslag på 65.000 kroner, mod en vurdering på 4000-6000 kroner. Med moms og salær lød prisen på 81.250 kroner.