1075 mountainbike-ryttere ud på 12 timers løb

Lørdag bydes der velkommen til 4. udgave af H12, Danmarks (og Nordens) største 12 timers mountainbikeevent ved Isterød Høj- og Efterskole i Hørsholm. 1075 deltagere er klar til start

Foto: Claus Beyer

Det store MTB-løb, H12, starter klokken 9.00 lørdag den 7. maj 2011 ved Isterød Høj- og Efterskole, og slutter samme dag klokken 21.00.

H12 er Danmarks garanteret fedeste 12 timers MTB løb, og det er igen i år krydret med 80_er og 90_er rytmer og godt humør, kort sagt – Danmarks hyggeligste mountainbikestævne hvor alle er velkomne, både motionister og eliten, danskere, svenskere, tyskere mf.

I år er løbet inddelt i seks klasser som deltagerne (næsten) selv kan vælge i mellem. Det nye tiltag i 2011 versionen af H12 er, at der atter er 4-mandshold på menuen (som i 2008), en klasse som har afløst 3-mandshold som har været en del af H12 i 2009 og 2010.

Herre solo

Dame solo

Herre 4-mand

Dame 4-mand

Mix 4-mand

U15 4-mand

Der vil være præmier til top 3 i de seks klasser, samt store mængder at lodtrækningspræmier til dem som ikke kører helt så hurtigt. Sidste år var der præmier for godt over 200.000 kroner, det niveau vil man med sikkerhed nå igen i 2011.

Når alle ryttere er i mål og er blevet vasket bag ørene, vil præmieoverrækkelsen begynde. Starten på overrækkelsen er fastsat til ca. kl. 22.00, når de sidste ryttere er kommet i mål.