Mange har lagt blomster og tændt lys for 15-årig

Der ligger store buketter og enkelte blomster på den halv mur ved Åfløjen.

Ved hjørnet af Åfløjen og Frederikssundsvej i Husum er mængden af blomster og tændte lys vokset dagen igennem.

Under udhænget ved en salon på hjørnet står op mod 20 unge drenge. Nogle med blanke øjne. Alle meget stille.

Politiet er netop kommet med en ny advarsel

En ny ankommer og han får flere kram. Der bliver lagt blomster.

Ved en opgang lidt derfra står en mindre flok piger under et udhæng. Regnen siler ned.

På Frederikssundsvej kører og cykler myldretiden forbi. Dem som får øje på de mange blomster og unge, indser at det er her en 15-årig dreng mistede livet.

100 meter fra hjørnet holder politiet diskret øje med det hele og efter et stykke tid går flere af drengene hen for at snakke med dem.

Der bliver lagt endnu en buket blomster.

Blomsterne ligger langs fortovet mens de mange unge holder sig tørre under udhænget. Foto: Gitte Ganderup
Nede ad Åfløjen holder en politibil med lyset tændt. Senere stiger betjentene ud for at tale med de unge. Foto: Gitte Ganderup