– Det betyder alt, at jeg kan komme her og få hjælp til min hund, siger Pernille Jørgensen med eftertryk.
Hun har været hjemløs i ni år, men har lige fået egen lejlighed. Hun er mødt op ved dyrlægevognen – som kaldes Frynseklinikken – med sin franske bulldog Karla. Denne gang er vognen parkeret ved De skæve Boliger i Brønshøj, som huser tidligere hjemløse.
Dyrlæge Susanne Schantz undersøger Karla og konstaterer, at hunden har en knudret udvækst i øret – et “blomkålsøre,” som hundens ejer kalder det. Det er fire år siden, Pernille Jørgensen sidst har været til dyrlæge med Karla.
Ikke ok at dyr lider
– Vi kan ikke forsvare, at hunden går rundt med det øre, det er synd. Hun skal bedøves, og det skal skæres væk, og og det vil nok komme igen. Det er ikke ok, siger dyrlægen og tilføjer:
– Det siger jeg ikke for at genere dig, men ud fra et dyreværnsmæssigt perspektiv. Hvis hun ikke bliver behandlet, er det bedre at give hende fred.
Pernille Jørgensens datter, Christina Jørgensen, står også i kø uden for Frynseklinikken for at få dyrlægen til at undersøge hendes kat Ulla, som det seneste halve år har haft krampeanfald, og det er blevet stadig værre.
– Den vælter rundt, spjætter, savler og tisser, mens den kramper. Nu er det blevet så slemt, at hun får krampe en gang om ugen og op til otte gange på en dag. Det er mega ubehageligt, og mine børn bliver skræmte, forklarer Christina Jørgensen, der er mor til tre, lider af PTSD og er i gang med et ressourceforløb på kontanthjælpsniveau.
Livslang medicin
– Det lyder til, at din kat har meget alvorlig epilepsi. Man ved ikke, hvorfor det kommer. Vi kan prøve at behandle med epilepsi-medicin. Det hjælper i en del tilfælde, så vil den få langt færre eller ingen anfald. Men hvis det ikke virker, må vi lade hende få fred, for det er synd, at hun skal have det sådan. Medicinen er en livslang behandling, for det er en kronisk sygdom. Det skal du jo også have råd til, siger Susanne Schantz, der har haft dyrlægepraksis i 29 år, inden hun blev kørende dyrlæge.
Dyreværnet ejer tre biler med rullende dyrlægeklinikker, hvor dyrlæger og assistenter kan undersøge dyr, tage blodprøver, bedøve patienter og foretage en lang række behandlinger. Bilerne kører i hele landet for at hjælpe borgere med færrest ressourcer med at behandle deres dyr.
Betal hvad du kan
Det er ikke gratis at få behandlet dyr i den mobile klinik. Kun klienter med meget lave indkomster har adgang til Frynseklinikken. De har ikke råd til dyrlæge, har svært ved at transportere, indgå aftaler og møde op. Kort sagt har dyreejerne ikke andre muligheder for at få lægehjælp til deres dyr.
– Princippet er, at de skal betale, hvad de kan. Nogle betaler fem kroner, andre kan godt hoste op med 800-1000 kr. Betaling handler om at holde klienterne op på, at de har et ansvar, og Dyreværnet har heller ikke en bundløs pengetank. Vi lever af donationer og arv, og vi frygter, at folk skærer ned på donationer pga. stigende energipriser og inflation, så vores klienter er nødt til at betale noget, forklarer dyrlægen.
Hun spørger Christina Jørgensen, hvor meget hun kan betale.
– Altså, jeg har kun 200 kr. til resten af måneden, jeg er begyndt at hente mad fra sådan et “madspildssted” en gang om ugen, siger hun og hiver en 200-kroneseddel op af lommen.
– Ja, så er 200 jo lidt meget. Kan du give 50 kr., spørger Susanne Schantz, og Christina Jørgensen får 150 kr. tilbage i byttepenge.
Hun er taknemmelig for, at hun Frynseklinikken findes.
– Det er fantastisk, at der findes sådan et sted, hvor man kan få hjælp til sit dyr, siger Christina Jørgensen og putter Ulla ind i transportkassen igen.
Rykker ud ved vanrøgt
Den mobile klinik rykker også ud til dyreværnsager, hvor en borger har anmeldt vanrøgt af dyr, eller hvor pasning af dyr er vokset ejeren over hovedet.
– Vi skal snart til Sejerø, hvor der til at starte med var to katte på en gård. De er ikke blevet neutraliseret, så nu er der 30 katte på gården, fortæller Susanne Schantz.
– Det kan være naboer, hjemmehjælpen, politiet eller klienterne selv, der sender bud efter os, når det er gået helt galt og blevet til et frygteligt svineri. Det er nogle stakler, de mennesker. Mange er misbrugere, psykisk syge og arbejdsløse, der har mistet overblikket over deres liv, forklarer hun.
Derfor er det godt for dyrene og deres ejere, at Frynseklinikken findes.
