Efter coronapausen afholder Skovlunde Idrætsforening H G & S igen sin årlige afslutning med en stor gymnastikopvisning lørdag den 25. marts.
Det hele foregår i Skovlundehallen, Skovlunde Skole Nord, Lundebjerg Skole, hvor der er fælles indmarch klokken 13.30.
De mange hold og deres instruktører, vil vise hvad de har trænet og øvet i vinterens løb. Man kan blandt andet se de store forældre/barn og børnehold lege sig til motion og koordination i en hyggelig stemning, ligesom man kan se pigerne fra Leg & MGP hold, samt pigerne fra foreningens Showdance hold. De moderne pardansehold for voksne med instruktører, er igen på gulvet, for at vise hvad deres hold har øvet igennem sæsonen.
Også springholdene for piger og drenge har været i gang hele vinteren og med energi og gåpåmod, kastet sig ud i de forskellige øvelser.
Alle er velkomne til at komme og kigge. Skovlunde Idrætsforening H G & S har 85 års jubilæum i år, og håbet er, at mange vil være med den 25. marts for at fejre jubilæet, gymnasterne og deres instruktører.
Opvisningen forventes færdig omkring klokken 16.50 og der er gratis adgang.
ulw