Superflot kåring til Louis Nielsen

Louis Nielsen er netop blevet kåret som Danmarks tredje bedste arbejdsplads og Danmarks bedste arbejdsplads indenfor detailbranchen. Det skete, da organisationen, Great Place To Work, kårede Danmarks bedste arbejdspladser via et online Facebook-event.

Sidste år blev Louis Nielsen kåret som Danmarks 5. bedste arbejdsplads. Det er altså lykkes for virksomheden at kravle to pladser op i en svær tid med corona, og det gør Louis Nielsens HR-chef, Christina Elong Møller, ekstra stolt:

- I et vanvittigt år med corona, hvor vores arbejdsliv er blevet vendt op og ned flere gange, har vi ikke bare holdt placeringen fra sidste år. Vi er lykkes med at rykke to pladser op ad listen, så vi i dag kan kalde os for Danmarks tredje bedste arbejdsplads og Danmarks bedste arbejdsplads indenfor detail. Det er jeg virkelig stolt over, fortæller hun.

Hos Louis Nielsen Kalundborg er chefoptiker Michael K. Hansen stolt over prisen. Her har man haft ekstra fokus på medarbejdertrivsel under corona.

- I et år med corona har vi haft ekstra stort fokus på medarbejdernes trivsel og indført forskellige tiltag for at imødekomme de svære situationer og usikkerhed hos den enkelte medarbejder. Vi har hele tiden informeret vores medarbejdere og snakket med dem om udviklingen, og hvad det betyder for os som arbejdsplads, fortæller Christina Elong Møller.

Michael K. Hansen og resten af kollegaerne i Louis Nielsen Kalundborg glæder sig over, at de nu kan bryste sig med den flotte placering.

Hos Louis Nielsen Kalundborg oplever man, at glade medarbejdere og glade kunder hænger uløseligt sammen.

- Når medarbejderne har det godt, kan kunderne også mærke det. Vi hører ofte fra vores kunder, er de er glade for den tone, der er i butikken. Det smitter positivt af på kundernes oplevelse, som føler sig trygge i butikken, fortæller Christina Elong Møller.

Great Place to Work, som bl.a. støttes af Dansk Erhverv, står bag den uvildige undersøgelse, hvor medarbejdere er blevet stillet en række spørgsmål om deres arbejdsglæde hos Louis Nielsen.

Medarbejderne svarer anonymt. Over 90 pct. af Louis Nielsens medarbejdere har besvaret spørgeskemaet, hvilket er den største svarprocent, som Great Place to Work har registreret i år blandt de deltagende virksomheder

- I har formået at styre flot igennem i et ekstra udfordrende år, sagde Brian Mikkelsen, direktør i Dansk Erhverv.

Chefoptiker Michael K. Hansen glæder sig til sammen med kollegerne at kunne fejre resultatet, når coronaen tillader den slags begivenheder.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...