Pandaerne i Københavns Zoo har en chance om året for at parre sig.
Søndag eftermiddag har weekendens hidtidige indsats imidlertid endnu ikke båret frugt, da hanpandaen tilsyneladende hellere vil tygge i bambus end parre sig.
I år er anden gang, de forsøger sig.
Her kan du læse mere om de to kinesiske pandaer:
* De to pandaer er en han ved navn Xing Er og en hun med navnet Mao Sun.
* Pandaerne kom til Danmark 4. april 2019 fra Chengdu Panda Base i Kina efter flere års forberedelser.
* De er udlejet til Danmark i 15 år. Pandaerne tilhører stadig Kina, ligesom eventuelle unger gør det.
* Pandaerne bor i Zoologisk Have København i et pandaanlæg tegnet af arkitekten Bjarke Ingels. Anlægget kostede 160 millioner kroner at opføre.
* Prisen for at leje pandaerne er en million amerikanske dollar om året i 15 år. Dertil kommer omkostninger til drift og pasning af pandaerne.
* Idéen om at sende et pandapar til Danmark opstod i 2010 hos den daværende leder af det danske konsulat i Chongqing i Kina, Hans Halskov.
* Samme år mødtes ledelsen af Zoologisk Have i København for første gang med ledelsen af Chengdu Panda Base i Kina for at drøfte idéen.
* Først i april 2014 blev det under et dansk erhvervsfremstød i Kina afsløret, at Kina ville udleje to pandaer til Danmark.
Kilder: Zoologisk Have, Ritzau.
