Hvis ellers coronarestriktionerne fortsat gør det muligt, så genoptager Hillerød Musik & Teater nu deres kulturelle aktiviteter.
"Siden december har vi aflyst og aflyst og refunderet billetter til den store guldmedalje. Vores kasserer har haft travlt, og vi andre har været i dialog med kunstnerne om erstatningsforestillinger," lyder det fra Hillerød Musik & Teater i en pressemeddelelse.
Og så kan de med det samme opliste en række af de kommende arrangementer:
Torsdag 6. maj kl. 19.30 spiller Trio Vitruvi klassisk kammermusik i Støberihallen.
Tirsdag 11. maj kl. 19.30 fyldes scenerummet i Støberihallen af Pia Rosenbaum og 17 kvindelige stemmer og fotoprojektioner i 'Krigen har ikke et kvindeligt ansigt'.
Tirsdag 18. maj kl. 19.30 står den igen i Støberihallen på operettetoner og intriger i 'Hjerter i valsetakt'.
Søndag 30. maj kl. 16 står den i Støberihallen på swingende jazz med Kristin Korb Trio og Mathias Heise på mundharmonika.
Sæsonbrochure på vej
Og så er sæsonbrochuren for 2021/2022 på trapperne. Den kan afhentes lørdag 29. maj kl. 13-15 på Frederiksborg Gymnasium og samtidig åbnes for billetsalg. jesl
