Stor søgning til Madam Bagger og Carl Peter

I aften er næsten alle borde fyldt med gæster hos Madam Bagger, mens Carl Peter først efter testaften fredag åbner med fyldt restaurant på lørdag.

I aften er næsten alle borde fyldt med gæster hos Madam Bagger, mens Carl Peter først efter testaften fredag åbner med fyldt restaurant på lørdag.

- Det ser pænt ud til onsdag og weekenden ser rigtig pæn ud med mange reservationer.

Indehaver af Madam Bagger Kenn Birch Sørensen glæder sig til genåbningen i dag onsdag. Der er plads til 30 i restauranten og ti i den tilstødende Baggerstue.

Det med bordbestillingen senest 30 minutter før, kalder han for tosset.

- Det giver ingen mening, at gæster ikke kan gå ind, hvis vi har ledige borde. Jeg tror, at den regel hurtigt bliver fjernet, siger Kenn Birch Sørensen.

Test-middag fredag

Hos Carl Peter Brasserie i Havnearkaderne bliver der ikke tale om genåbning men debutåbning for Korsørs nyeste restaurant, der for første gang kan tage imod omkirng 70 siddende gæster .

-Vi holder en testaften fredag for at øve og få alt på plads, inden vi åbner lørdag, hvor vi har alt optaget, siger indehaver Christian Rudolph.

Godt 40 er inviteret til at spise på øveaftenen fredag.

- Vi har blandt andet inviteret nogele af dem, der havde bestilt bord til den 6. maj, hvor åbningen oprindelige skulle have været, siger Christian Rudolph.

Med kort varsel

Han synes, at genåbningen har været med meget kort varsel, hvilket også har kunnet mærkes.

- Alle skulle jo lige pludselig have bestilt varer hjem, så her har der været et stort pres for at få dem, man havde brug for, siger Christian Rudolph.

Det har taget omkring et år at indrette Carl Peter i Havnearkaderne. I den seneste tid har restauranten kørt med take-away.

Restaurantchef hos Carl Peter er 49-årige Michael Andersen, der lokalt er kendt for at have været på Comwell Korsør, ligesom han var med til at skabe og arbejde i Korsbæk og restaurant Postgården på Bakken. Køkkenchefen og kok er 38-årige Steffen Johannessen, der tidligere har arbejdet på blandt andet Comwell Korsør, Roots i Slagelse og på Skipperkroen i Mullerup. Carl Peter beskæftiger i alt 18 personer - heraf er de otte deltidsansatte tjenere.

Mandag holdes lukket. Øvrige dage åbnes klokken 12 til 22.00, mens der fredag, lørdag er åben til midnat. Søndag lukkes klokken 15.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...