Planer om et mineprojekt tæt på Narsaq i Sydgrønland med udvinding af uran og sjældne jordarter skaber heftig debat i befolkningen og blandt politikerne op til valget tirsdag 6. april.
Tilhængere peger på, at projektet vil skabe mange arbejdspladser og indtægter til det grønlandske samfund, mens modstandere frygter store konsekvenser for natur, miljø og sundhed.
Det socialdemokratiske regeringsparti Siumut går ind for mineprojektet, mens det store oppositionsparti Inuit Ataqatigiit vil skrinlægge planerne.
Bliver de til virkelighed, og det australske selskab Greenland Minerals begynder at udvinde sjældne jordarter og uran, vil der ryge 1,5 milliarder kroner i landskassen hvert år i 37 år. Det vurderer selskabet i hvert fald selv, skriver knr.gl.
Danmarks bloktilskud til Grønland er på 3,9 milliarder kroner om året. Men hvis Grønland kommer til at tjene 1,5 milliarder kroner årligt på mineprojektet ved Kuannersuit/Kvanefjeld, vil bloktilskuddet ifølge selvstyreloven falde med 750 millioner kroner.
Sådan er lovteksten formuleret: "Tilfalder der Grønlands Selvstyre indtægter fra råstofaktiviteter i Grønland, reduceres statens tilskud til selvstyret med et beløb, der svarer til halvdelen af de indtægter, som i det pågældende år ligger over 75 millioner kroner".
Bloktilskuddet vil dermed falde til 3,15 milliarder kroner om året, hvis mineprojektet kommer ud med det overskud, som Greenland Minerals forventer.
Men det betyder altså også, at der vil være 750 millioner kroner ekstra i landskassen, selv om bloktilskuddet sænkes.
Sådan vil indtægterne fra mineprojektet se ud ifølge Greenland Minerals:
* 136 millioner kroner af skat fra de ansattes løn.
* 30 millioner kroner fra royalty på uran.
* 1,35 milliarder kroner fra selskabs- og udbytteskat.
I alt: 1,516 milliarder kroner om året.
Kilde: Knr.gl., Greenland Minerals.
Et af de helt store temaer ved valget i Grønland tirsdag 6. april er mineprojektet i Kuannersuit, Kvanefjeld, nær byen Narsaq i Sydgrønland.
Bliv klogere på mineprojektet her:
* Forsøgsstation Risø opdagede i 1955 en stor forekomst af uran ved Kvanefjeld (Kuannersuit) seks-syv kilometer fra Narsaq i Sydgrønland.
* Det australske mineselskab Greenland Minerals A/S har i en årrække arbejdet med planer om minedrift i området for at udvinde en række sjældne jordarter, der bruges i elektronik - samt uran og zink som biprodukter.
* I 2016 købte det kinesiske råstofselskab Shenghe Resources en aktieandel i selskabet for 23,5 millioner kroner.
* Mineprojektet har ført til mange protester i Nuuk og andre steder. Der er lokal modstand i Narsaq-området.
* Der er bekymring for, at et affaldsdepot i en stor sø (Taseq) 500 meter over havet med store mængder af giftig fluor og det lavradioaktive stof thorium vil forurene lokalområdet.
* Et dæmningsbrud vil i værste fald kunne true landbrug, fåreholdere og turisme i det naturskønne område samt drikkevandsforsyning til de 1300 beboere i Narsaq, frygter kritikerne.
* Uenighed om Kvanefjeld-minen var en hovedårsag til, at der i februar blev udskrevet valg til Grønlands parlament, Inatsisartut, den 6. april.
* Projektet vil ifølge mineselskabet give Selvstyret skatteindtægter på 1,5 milliarder kroner årligt i 37 år. Det forventes at kunne skabe godt 300 lokale arbejdspladser.
* En rapport om virkninger på miljøet er efter femte forsøg blevet godkendt af det grønlandske selvstyre. Selvstyret rådgives af Grønlands Naturinstitut og Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet.
* RapportemNer sendt i offentlig høring til 1. juni. Herefter er det op til politikerne i Nuuk, om der skal gives udnyttelsestilladelse til Greenland Minerals. Det vil tidligst ske om 2-3 år.
Kilder: KNR, Sermitsiaq, Politiken, Ritzau.