Grågæs og sangsvaner flyver hen over himlen, og sangdrosler fløjter i trætoppen. På stien længere fremme titter et nysgerrigt rådyr frem, men stikker så af mellem træerne. Væltede træer får lov at blive liggende til glæde for insekter og svampe, og både ræve og grævlinge gemmer sig i skovbunden.

Der er dejligt i det fredede Strømdamreservat i Gadevang. Men forskerne i Strømdamudvalget oplever mere og mere, at flere mennesker trænger ind i reservatet og forstyrrer både dyr og natur.

"Desværre har der den seneste tid været en del, som er trængt ind i reservatet for at gå tur. På det seneste har der været flere forstyrrelser fra indtrængere end normalt, sikkert fordi flere er ude i naturen på grund af corona-situationen. Nogle er endda så ubetænksomme, at de tager deres hunde med. Hundene sætter spor, og vilde dyr bryder sig ikke om lugten af hunde," siger Torben Dabelsteen, som er professor emeritus og formand for Strømdamudvalget.

Forbi skilte og hegn

Her under coronakrisen har danskerne virkelig fundet vej til mark og skov og genopdaget naturen. Men Strødamudvalget, som passer reservatet, er kede af, at så mange vader lige forbi både skilte og hegn - og ind i den fredede naturperle.

"Vi forstår godt, at man kan få lyst til en tur i skoven i disse corona-tider, men forstyrrelser lige nu er meget uheldige, bl.a. fordi de kan forhindre ørne og traner i at slå sig ned og yngle i reservatet. Der er jo heldigvis også masser af muligheder for at gå tur i resten af Gribskovområdet, så vi appellerer til, at man fremover vil respektere fredningen og adgangsforbuddet," siger Torben Dabelsteen.

Fredet siden 1925

Strødamreservatet ligger mellem Strødam Engsø og Gadevang. Reservatet blev naturfredet helt tilbage i 1925 af de daværende ejere, Axel og Jutta Jarl. De var meget fremsynede og så tidligt behovet for at oprette særligt beskyttede naturområder, hvor dyreliv og planter kunne udfolde sig optimalt uden menneskelig forstyrrelse. Af fredningen fremgår det, at reservatet både skal tjene som hjemsted for det nordsjællandske plante- og dyreliv og udnyttes til forskning i naturen, og for at opfylde det skal reservatet være uforstyrret og derfor lukket for offentligheden.

"Dyrene her i reservatet er jo sky over for mennesker af natur, og det skulle de meget gerne blive ved med at være. Desuden kan det ødelægge dyrenes forsøg på at yngle, hvis for mange færdes her, og vi er meget spændte på, om vi kan få ørnene til at slå sig ned. Vi har hjulpet lidt til ved at kappe toppen af nogle graner," siger Torben Dabelsteen.

Forstyrrer forsøg

Samtidig kan mennesker, der spadserer forbi eller piller ved måleopstillinger, forstyrre de mange forsøg og målinger, der foregår i reservatet. Det kan for eksempel være målinger af udsivning af gasser fra jorden, adfærdsforsøg med fugle, registrering af flagermus eller undersøgelser af, hvilke insekter der lever godt i vild natur, hvor væltede træer får lov at ligge.

Det er svært at undgå at se, at man går ind i et fredet område, for udvalget har både sat skilte og hegn op.

"Hvis man virkelig gerne vil herind, så kan vi jo ikke gøre meget for at forhindre det sådan rent fysisk. Men vi vil rigtig gerne appellere til, at man respekterer fredningen og går tur et andet sted i Gribskov," siger Torben Dabelsteen.

Væltede træer

Strømdamreservatet består både af skov med træer i alle aldre, åbne enge, damme, mose og søer. Et sted står kæmpemæssige egetræer og troner, mens en skov af asketræer blev fældet af stormen Bodil et andet sted, og stammerne ligger der stadig til glæde for dyrelivet. Et tredje sted ligger elmetræer, som døde efter en elmesyge dræbte de fleste elmetræer i landet for en del år siden. Heldigvis nåede træerne at kaste frø, så nye elmetræer er allerede vokset højt op omkring dem.

"Her er også et fantastisk svampeliv, som vi kan studere, også fordi ingen kommer her og tager de spiselige svampe i prøvefelterne," siger Torben Dabelsteen.

Mange fugle

Musvåge, spurvehøg, duehøg, hvepsevåge, rød glente og rørhøg yngler allerede i reservatet, mens fiskeørn, havørn og trane altså pt. gør ansatser til at ville yngle i reservatet. Deres aktiviteter kan observeres i kikkert fra Pøleåsiden af Engsøen, hvor der også står et fugletårn. Men rovfuglene ville ikke slå sig ned, hvis der have været fri adgang til reservatet - også derfor er det vigtigt, at freden for mennesker bevares.

I den nordlige del af området er der sat redekasser op til mejser som musvitten, mens flagspætter selv laver redehuller i træerne - huller som andre hulrugende fugle overtager og bygger rede i bagefter, for eksempel mejser, spætmejser, rødstjert og huldue.

Efterladt vante

Selvom folk, der vandrer ind i reservatet, sjældent efterlader sig skrald - heldigvis, siger Torben Dabelsteen - så hænder det alligevel, at de efterlader sig noget uden at opdage det. Denne dag, da Hillerød Posten er på besøg, ligger der for eksempel en sort, strikket handske fra H&M efterladt på stien.

"Ja, hvem har mon smidt den der," lyder det fra Torben Dabelsteen.

Fredningen har nu fungeret fint i snart 100 år.

"Biodiversiteten er høj, især for organismer knyttet til gamle, hule træer. Dyrelivet har et fristed i reservatets skove, som har ligget urørt i mange år, og det har forskningen nydt godt af i mange år," siger Torben Dabelsteen.

Offentlige ekskursioner

Strødamudvalget forstår godt, at folk både er nysgerrige og rigtig gerne vil se reservatet indefra. Derfor afholder de også hvert år to offentlige ekskursioner i reservatet, en forårsfugletur og en efterårsløvfaldstur, og ind i mellem giver de også adgang for naturfaglige foreninger. De offentlige ekskursioner måtte de desværre aflyse i 2020 på grund af corona og forsamlingsforbud, men de håber meget, at turene igen kan gennemføres her i 2021 med en fugletur i starten af juni og en løvfaldstur midt i november.

Men indtil da håber de altså, at alle vil overholde adgangsforbuddet til reservatet, så de oprindelige intentioner med fredningen kan bevares.