Handelsbanken Furesø har fået ny filialdirektør

Lonni Buch Øgard overtager i Furesø efter Jeanett Schultz Brix

Lonni Buch Øgard overtager i Furesø efter Jeanett Schultz Brix

Lonni Buch Øgard er tiltrådt som direktør i Handelsbanken Furesø efter Jeanett Schultz Brix, der har fået nyt job.

Med Lonni Buch Øgard som ny filialdirektør får Furesø-filialen en kvinde i spidsen, der har et indgående kendskab til Handelsbanken og den finansielle sektor, skriver banken i en pressemeddelelse.

Lonni Buch Øgard, 44 år, har været i Handelsbanken gennem 16 år og har blandt andet været stedfortrædende direktør i Handelsbankens filialer i Hillerød og Frederiksværk.

Det seneste halve år har hun været stedfortrædende direktør i Furesø og kender derfor både kunder, teamet og markedsområdet godt.

Lonni Buch Øgard, der bor i Fredensborg, er gift og har fire børn, er oprindeligt uddannet inden for forsikring og har arbejdet en årrække i forsikringsbranchen, før hun skiftede til den finansielle sektor.

Hun har sideløbende med sin karriere blandt andet taget bankens interne lederuddannelse samt afsluttet HD 2. del i Organisation og ledelse.

Om valget af karriere i Handelsbanken fortæller den nye filialdirektør i pressemeddelelsen:

"Her hos os er det filialerne, der er banken. Det betyder, at hver enkel filial har mandat til og ansvar for at træffe beslutninger. For vores kunder betyder det, at vi har beslutningskompetencen til at træffe hurtige beslutninger."

Lokalt islæt vigtigt

"Det lokale islæt er ekstremt vigtigt for os. Vores kendskab til boligudviklingen i området, markedsvilkår, priser osv. gør, at vi kan sparre og rådgive vores privat- og erhvervskunder på et andet niveau, end hvis vi ikke havde det kendskab," forklarer Lonni Buch Øgard videre. jesl

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...