Peter Viskinde: Hyldest til Sheriffen fra Lyngby

Peter Viskinde døde tirsdag i sidste uge af et hjerteanfald, men hans musik og kunst lever videre.

Peter Viskinde døde tirsdag i sidste uge af et hjerteanfald, men hans musik og kunst lever videre.

Var man ven med Peter Viskinde på facebook - og det var der virkelig mange, der var - så ved man, at han var ualmindeligt stolt og glad for sine børn, børnebørn og hunde.

Næsten dagligt lagde han billeder og små historier op, så man kunne følge med i familien Viskindes liv både hjemme og på landevejene.

Ofte kom Peter Viskinde også med markante politiske kommentarer til både dette og hint.

Og det er derfor helt rammende, at han for 30 år siden fik tilnavnet Sheriffen fra Lyngby. Manden, der passer på sine børn og vil forsvare dem med alle midler. Koste hvad det vil. Og manden, der står op for sin meninger, også selv om de ikke altid er mainstream og undervejs har kostet lange venskaber.

"I starten af 90'erne, da vores børn var små, legede de i lighed med kvarterets andre børn ofte på vores stille villavej. Men nogle unge mænd syntes, at det var fedt at køre i gamle amerikanerbiler og med 80 kilometer i timen ned ad vejen, så vi andre måtte spinge for livet. En dag syntes jeg, at det blev for meget og løb efter dem. De boede i ungdomsboligerne på Frem. Jeg råbte af dem og gik nok amok, men jeg rørte ingen af dem. Politiet kom, og jeg blev anklaget for at have truet dem på livet. Sagen kom i Byretten, hvor jeg tabte. Og den kom i Landsretten, hvor jeg også tabte. Men fordelen var, at de holdt op med at køre her. Det var Michael Falch, der bagefter gav mig navnet 'Shefiffen fra Lyngby'. En sherif er jo både sådan en dømmende og udøvende person," fortalte Peter Viskinde til Det Grønne Område for et par år siden, da vi besøgte ham i forbindelse med en udstilling, han skulle hoilde i sit og hans hustru Susans hjem på Peter Rørdamsvej i Lyngby . Det Gode Selskab

Her tog han imod i bare tæer, med en kaffekop i hånden og piben i munden, mens to temmelig iltre terrier vimsende omkring ham.

Peter Viskinde og Susan har kendt hinanden, siden de var ganske unge. De mødtes allerede i 1968 på Trongårdsskolen. Sammen har de fire børn, der alle er opvoksede i villaen på Peter Rødgamsvej.

Selv voksede han op i et rækkehus i Torsvang og gik på den nærliggende Trongrådsskolen.

"Det var et skønt sted at vokse op med masser af børn," fortalte han til Det Grønne Område.

Egentlig skulle Peter Viskinde i lighed med Susan have været lærer. Og begge startede også på Jonstrup Seminarium. Mens Susan gennemførte, droppede Peter ud på tredje årgang, fordi han brugte tiden på at spille og male.

Resten er historie.

For Peter Viskinde blev en markant skikkelse på den danske musikscene.

Malurt og Big Fat Snake

I 1980 blev han en del af Malurt, som Michael Falch havde dannet tre år tidligere. I 1990 startede han Big Fat Snake sammen med forsanger Anders Blichfeldt, og bandet hittede med sange, der er blevet en del stor af den nyere danske sangskat.

Anmelderne var dog ikke altid begejstrede, og bandet fik øgenavnet "Det syngende fadølsanlæg".

"Folk, der ikke bøjer sig i støvet for Big Fat Snake, har jeg slet ingen respekt for," lød det fra Peter Viskinde, da han i 2006 gik til angreb på de danske musikkritikere i musikmagasinet Gaffa.

Igen slog sheriffen til.

Han seneste album hed 'Godt Selskab' og var indspillet med et hold musikere, som han havde kendt gennem tiden.

"Det er folk, der i lighed med mig befinder sig godt i et sammenhold, hvor man står skulder ved skulder. Jeg befinder mig bedst i et lag, hvor man kan stole på hinanden, og hvor man kan tåle kritik. Det, synes jeg, sker med de her folk, hvor man sammen får ting til at vokse," sagde Peter Viskinde til Det Grønne Område.

Sammen med sine to ælste børn, Jacob og Maria, turnerede han landet rundt og spillede i kirker og kulturhuse. Og til festivaler.

Sideløbende med musikken malede han og blev ved med at eskperimentere og udvikle sig og sit talent. Og han ernærede sig desuden ved at sælge ejendomme i København og Århus.

"Det hænger sammen med, at jeg har lyst til at eksperimentere med alt det, jeg kan. Jeg har en livslang fornøjelse med at vende hver en sten hver eneste dag. Sådan er det at skrive en sang, og sådan er det at male et billede. Jeg leder hele tiden efter nye måder at gøre det på," sagde han.

Tirsdag den 23. marts sluttede Peter Viskindes farverige liv. Men hans musik og billedkunst består.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...